Vil du donere sten til Lillebælt?#
Kolding Stenbank – som er en del af Kolding Kommune – har desperat brug for sten fra folk, som vil donere sten til naturgenopretning. Stenene afhentes hos dig.#
Kolding Stenbank har fået tilladelse fra Kystdirektoratet til at udlægge ca. 3.000 tons sten i Lillebælt ud for Gl. Ålbo på Stenderup halvøen.
Derfor tilbyder de nu at komme ud til landmænd i Kolding Kommune for at hente sten ved hjælp af en lastbil med grab.
Stenene skal have en vis størrelse, idet det område, som stenene skal ligge i, er meget strømfyldt. Derfor går stenbanken efter sten fra en fodboldstørrelse og opefter.
Så har du sten, vi kan afhente, så kontakt Anja Vesterholm, som er projektleder for Kolding Stenbank, enten på mail: stenbanken@kolding.dk eller på telefon: 21694827.







