Ta’ styring over din jord – deltag i omlægningsplanerne nu

Omlægningsplanerne er et vigtigt redskab i Den Grønne Trepart. Fra Spiras’ side appelleres der til, at landmændene engagerer sig for at få indflydelse.

Omlægningsplanerne spiller en central rolle i de ambitiøse mål, der er sat i Den Grønne Trepart. Treparten handler i særdeleshed om at reducere kvælstofudledningen og fremme en mere bæredygtig arealanvendelse.

Selvom planerne og opgaven kan virke tekniske, er de i øjeblikket genstand for stor opmærksomhed på lodsejermøder rundt om i landet. Det gælder også på de velbesøgte møder, som Spiras har været arrangør eller medarrangør af sammen med kommuner og andre landboforeninger. Sammenlagt har flere end 700 deltagere været med på møderne her i første halvdel af 2025, hvor der særligt har været fokus på de kollektive virkemidler.

Hvad er en omlægningsplan?

Omlægningsplanerne er dynamiske potentiale-planer, der udarbejdes af 23 lokale treparter – samarbejder mellem kommuner, landbrugsorganisationer og naturorganisationer. Disse planer skal identificere og prioritere konkrete projekter såsom:

• Reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet
• Udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde
• Etablering af 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar urørt skov
• Etablering af vådområder og forbedring af biodiversiteten

Planerne skal godkendes i kommunalbestyrelserne senest ved udgangen af 2025 – og vil løbende blive opdateret i takt med ny viden og projektudvikling.

Lars Schmidt, leder af miljøafdelingen i Spiras.

Frivillighed og engagement fra lodsejere

– Det er vigtigt at slå fast, at en lodsejer reelt ikke kan nægte, at deres arealer indgår i en omlægningsplan. Men det betyder ikke, at du kan tvinges til at deltage i et konkret projekt. Det er de konkrete indsatser og projekter, som kræver lodsejerens frivillige deltagelse. Derfor er det nu, at lodsejere har mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens landskaber. Man kan som lodsejer allerede nu indsende idéer og forslag til nye skitseprojekter, uden at det medfører nogen forpligtelser. Det giver mulighed for at bringe lokal indsigt og innovative løsninger i spil tidligt i processen, forklarer Lars Schmidt, miljøchef i Spiras.

Spiras er klar til at indgå som en vigtig aktør, når det gælder formidling af viden om omlægningsplanerne.

– Vi medvirker og bidrager gerne med rådgivning og konkret vejledning om, hvordan lodsejere kan byde ind med idéer til skitseprojekter. Landbrugets gulerod er, at projekterne hver især også bidrager til at reducere den kommende nye markregulering med bedriftsmæssige udledningskvoter. Jo flere vådområder og skov mv. vi får lavet, jo større N kvote bliver der til de dyrkede arealer, tilføjer Lars Schmidt.

Efter vedtagelsen i 2025 stopper udviklingen ikke. Tværtimod vil omlægningsplanerne fortsat blive opdateret og ajourført løbende af den lokale trepart. Det sker eksempelvis, hvis et planlagt projekt ikke kan gennemføres, hvis der opstår nye indsatsbehov, eller hvis nye virkemidler gør det muligt at opnå større effekt med mindre indgreb.

Denne løbende proces skal sikre, at omlægningsplanerne altid er aktuelle og relevante, og at de bidrager aktivt til at nå de nationale mål om kvælstofreduktion og klimaindsats.

– For os er det vigtigt at understrege, at omlægningsplanerne ikke blot er administrative dokumenter, men dynamiske og lokalt forankrede redskaber til at omstille arealanvendelsen i Danmark, som skal sikre grundlaget for en fremtidig effektiv fødevareproduktion. Det er gennem frivillighed, dialog og løbende videns-opdatering, at vi kommer længst med, at omlægningsplanerne bliver afgørende for at komme i mål med ambitionerne i Den Grønne Trepart, slutter Lars Schmidt.