Grøn Trepart
Vi hjælper med at navigere i den grønne trepart
Den grønne trepart får stor betydning for din bedrift – både økonomisk, driftsmæssigt og strategisk. Vi kan hjælpe med at sætte fokus på, hvad det betyder for netop din virksomhed, og hvordan du bedst griber det an.
Vi tager udgangspunkt i din ejendom og dine mål og giver dig et konkret overblik over dine muligheder – fra screening af arealer til beregninger af økonomiske konsekvenser og sparring om din fremtidige strategi.
Den grønne trepart påvirker flere dele af din forretning på én gang. Derfor samler vi rådgivning på tværs af økonomi, skat, planteavl, jura og strategi, så du får én samlet løsning – og ikke selv skal koordinere mellem flere rådgivere.
Vi følger udviklingen tæt og er i løbende dialog med bl.a. Landbrug & Fødevarer, SEGES og myndigheder. Det sikrer, at du altid får rådgivning baseret på den nyeste viden.


Gratis hjælp til udtagning og arealomlægning
Vores udtagningskonsulenter hjælper dig med at finde de løsninger, der giver mening for både din bedrift, klimaet og vandmiljøet.
Rådgivningen er gratis og uforpligtende, og vi hjælper dig med at skabe overblik over dine muligheder – fra udtagning af lavbundsjord til etablering af vådområder, skov og andre tiltag.
I de kommende år skal der udtages landbrugsjord som aldrig før. Samtidig skal der udarbejdes arealomlægningsplaner for hele landet som en del af den grønne trepart.
Her får udtagningskonsulenterne en central rolle. De hjælper med at identificere de rigtige arealer, skabe overblik over konsekvenserne og omsætte planer til konkrete løsninger på din bedrift.
Quicklinks til fokusområder
Spiras Taskforce – specialister i grøn trepart
Vi har samlet en intern taskforce, der arbejder målrettet med den grønne trepart.
Spiras har ved vedtagelsen af Grøn Trepart etableret en taskforce, der er klar til at tilbyde landmænd specialiseret og langsigtet rådgivning om arealanvendelse og identificere de behov, der måtte opstå undervejs.
Med taskforcen sætter vi Spiras’ rådgivningsforretning og politiske indsatser i front, og således hjælper vi med at skille fup og fakta fra hinanden.
Taskforcen tager udgangspunkt i den rådgivning, Spiras allerede tilbyder, og har rødder ned i de faglige afdelinger.

Godt i gang
Der sker mere med landbrugets grønne omstilling, end man måske kan se. Det har Landbrug & Fødevarer lavet et site om, hvor du kan læse portrætter og historier om de synlige – og usynlige tiltag.
Præsentation trepartsmøder, marts 2026
Bliv ven med Landmand.dk
På portalen Landmand.dk kan du finde en række kort, hvor du bl.a. kan se potentiale for minivådområder samt om der er tørvejord på dit land.
Her kan du se, hvordan du logger på samt finder frem til potentielle minivådområder.
Se videoer om emnet her:
Den grønne trepart indebærer en række indsatser, som kan få betydning for din bedrift – herunder udtagning af lavbundsjord, vådområder, skovrejsning og nye dyrkningsformer.
Vi hjælper dig med at vurdere, hvad der er relevant for dig, og hvordan det kan indgå i din samlede strategi – både fagligt og økonomisk.











