Skal du lease eller købe en varmepumpe?
Inden du skal tage stilling til finansieringsform, skal du først have overblik over, om en investering er relevant for dig, eller om der kunne være andre og mere fordelagtige tiltag, der vil være bedre for dig?
Som overskriften her påpeger, er det nu muligt at lease store luft/vand varmepumpeløsninger, der er konstrueret som kompakte varmecentraler. Løsningerne kommer færdigbyggede og kræver et klargjort fundament at blive leveret på af en kranbil.
Kent Bisgaard, der er energirådgiver hos Spiras, har mange års erfaring med varmepumpeteknologien. Han har siden 2018 haft indgående kendskab til den kompakte varmecentral, der udmærker sig ved en høj virkningsgrad, stabilitet og kvalitet.
Senest er den videreudviklet med propangas som et naturligt kølemiddel, der har en meget lav GWP-faktor (Global Warming Potential) samt evnen til at kunne levere meget høje fremløbstemperaturer.
Økonomisk god case
– Der vil være mulighed for leasingaftaler fx uden udbetaling og opstartsgebyr samt fast ydelse i hele leasingperioden, siger Kent Bisgaard og tilføjer, at en varmepumpe er en økonomisk god case og kan samtidig være en vital del af din virksomheds grønne omstilling og elektrificering.
Han uddyber, at han ofte se en minimering af energiomkostninger som en oplagt og ofte overset mulighed, når der er ønsker om at forbedre sin bundlinje:
– Samtidigt tager du et markant skridt ind i den grønne omstilling uden at belaste din likviditet og øger tilmed værdiansættelsen på ejendommen, siger han.
Grøn strategi
Spiras energirådgivere kan hjælpe dig op i helikopterperspektiv og vejlede dig til en fremtidig grøn strategi, der kan indeholde både energiproduktion, lagring, energiforbrugsreduktion og styring af henholdsvis faste og kørende materiel. Samtidig kan vores driftsøkonomer i Spiras rådgive dig om den bedste finansiering hos dig.
Priseksempel
Leasing inkl. installation
Projektsum 60 mdr. 84 mdr.
750.000,- 14.100,- 10.650,-
1.000.000,- 18.800,- 14.200,-
1.250.000,- 23.500,- 17.750,-
*Alle tal er opgivet ex. moms og forudsætter positiv kreditgodkendelse.
Kilde: dvienergi.com