Landbruget spiller stor rolle i energipolitikken – men…
Christian Lund, 1. næstformand i bestyrelsen i Spiras, advarede på Energiens Folkemøde i Esbjerg mod blindt at erstatte landbrugsjord med store solcelleparker.
– Vi landmænd investerer stort i forskning, så vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Og vi bidrager også til vedvarende energi gennem eksempelvis leverance af gylle til biogasanlæg, og mange af os har såmænd også solceller på tagene. Men hvis nogen mener, at vi når vores klimamål ved at plastre al landbrugsjord til med solceller, så skal vi tænke os rigtig godt om.
Sådan lød det fra Christian Lund, 1. næstformand i bestyrelsen i Spiras, da han fredag tog del i en debat om ”Dansk landbrug mellem klimamål og solcellemarker” på Energiens Folkemøde i Esbjerg.
Christian Lund slog til lyd for, at klimapolitikken langtfra kun kan løses i Danmark. Klimapolitikken skal ses i et globalt perspektiv.
Og så vendte Christian Lund tilbage til solcellerne:
– Man skal altså også konstatere, at store solcelleparker ude i landdistrikterne i den grad også kan være med til at splitte et samfund, tilføjede han.
På scenen var også formanden for Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke, som supplerede med at fastslå, at det nu engang ligger i landmændenes DNA at producere fødevarer.
Tredje mand i debatten var Daniel Hauberg fra Danmarks Naturfredningsforening, og selv om alle tre var glade for den dialog, der er mellem parterne, så slap enigheden op, da emnet CO2-afgift, kom på dagsordenen. Her var Hauberg ikke i tvivl om, at hvis klimamålene skal nås, så skal landbruget pålægges en CO2-afgift på drivhusgasserne. Til gengæld mente han, at en sådan afgift ikke skal være en pengemaskine; pengene skal tilbage til landmændene.