Danskkursus sluttet med fælles udflugt
Siden marts har Spiras’ HR & Arbejdsgiverservice kørt et kursusforløb, dansk som andetsprog, for landbrugsmedarbejdere. Nyt hold starter i august.
Nogle af kursisterne på Spiras’ “dansk som andetsprog”, der tidligere har deltaget på andre kurser, har i løbet af foråret kunnet se, at Spiras’ kurser har fokus på det daglige arbejde på gårde og samtidig imødekommer kursisternes individuelle behov.
– De tre ugentlige timer gik hurtigt, og det er vigtigt, når kursisterne kommer direkte fra arbejde, fortæller Sara Macedo, HR- og rekrutteringsrådgiver fra Spiras.
Hun fandt begynderholdet startede uden nogen grundlæggende viden, men ved undervisningen de sidste uger af forløbet, kunne hun se stor fremgang – og det er trods alt efter blot fire måneders kursus.
Som en del af programmet var der besøg bag kulisserne på Sønderborg Bibliotek, et kig på udsigten fra Hotel Alsik, og kurset sluttede med et besøg hos Daka, ledet af landbrugskonsulent Lars Jørgen Nielsen. Besøget gav ikke kun mulighed for at opleve dagligdagen i en dansk virksomhed, hvilket er meget interessant, hvis man er udlænding og ikke har den mulighed.
– Men også fordi alle kursisterne er landbrugsmedarbejdere, har de på en eller anden måde kendskab til og kontakt med Dakas tjenester, hvilket øgede deres interesse for besøget. De lærte om de mange slutprodukter, Daka producerer af dyreaffald, men også om deres miljømæssige bekymringer, logistik til hele Danmark og nogle interessante tal (se foto), siger Sara Macedo.