Afklaring om markvanding i Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune bekræfter efter dialog med Landbrugsstyrelsen, at der må vandes efter den tidligere tilladelse, indtil ny ansøgning er behandlet.
Aabenraa Kommune har været i dialog med Landbrugsstyrelsen i forlængelse af styrelsens varslede stramning overfor manglende markvandingstilladelser. I Aabenraa Kommune gør lang sagsbehandlingstid nemlig, at flere landmænd risikerer bøde og træk i støtten, hvis ikke de kan fremvise en gyldig tilladelse til markvanding.
Nu kan kommunen dog bekræfte, at Landbrugsstyrelsen accepterer, at der ved kontrol ikke foreligger en gældende tilladelse til markvanding, hvis der kan fremvises en bekræftelse fra kommunen på, at der fortsat må indvindes vand, selvom om den oprindelige tilladelse er udløbet.
I disse tilfælde vil landmanden således ikke blive sanktioneret som følge af en manglende vandingstilladelse.
Aabenraa Kommune udsender derfor nu en skriftlig bekræftelse til alle, der har ansøgt om fornyelse af tilladelse til markvanding, om, at der fortsat kan indvindes vand efter den tidligere tilladelse, indtil ansøgningen er behandlet.