Rentemøde 2026 – få overblik over renter, økonomi og dine muligheder
Renterne er fortsat i bevægelse, og den økonomiske usikkerhed stiller større krav til de finansielle beslutninger på bedriften. På årets rentemøde får du de nyeste analyser og konkrete perspektiver på den globale økonomi.
På mødet omsætter vi de økonomiske tendenser til konkret viden om renter, finansiering og lånestrategi – faktorer, der er med til at forme rammevilkårene for dansk landbrug. Samtidig bliver du klogere på, hvad udviklingen kan betyde for renter, finansiering og de valg, du står overfor.
Økonomikonsulent Jørgen Thorø fra Spiras og chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets er dine værter, og giver deres vurdering af den aktuelle situation og de tendenser, der kommer til at påvirke dansk landbrug i den kommende tid.
Efter mødet står du med et stærkere beslutningsgrundlag, når du skal tage stilling til renter, låntyper og finansiering i en økonomi præget af forandringer.
Vi sætter blandt andet fokus på:
- Verdensøkonomien med særligt fokus på Europa, USA og Kina
- Den finansielle situation i landbruget
- Den forventede renteudvikling efter en turbulent periode, hvor blandt andet situationen omkring Hormuzstrædet har påvirket de finansielle markeder
- Risikoen for en ny inflationsbølge
Du får også svar på spørgsmål som:
- Hvornår kan vi forvente, at den lange rente falder?
- Hvordan påvirker europæisk oprustning, højere toldsatser og energipriser inflationen?
- Er der risiko for recession, og hvad betyder det for landbruget?
- Hvad er forventningerne til den korte og den lange rente det kommende år?
- Hvilke låntyper er mest attraktive, og hvornår giver det mening at vælge dem?
- Hvad er et rimeligt niveau for bankrenter og bidragssatser til realkreditten?
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aktuel og faglig eftermiddag eller aften, hvor du får ny viden og et stærkere grundlag for de finansielle beslutninger på din bedrift.
Vælg mellem kl. 14.00 i Vojens eller kl. 19.00 i Kolding.
Som altid er deltagelsen gratis – vi sørger for kaffe, te, vand og kage.

Tilmeld dig her
Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2026.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






