Plantedag på Ultang
Færre aktivstoffer til plantebeskyttelse og ændrede dyrkningsvilkår stiller nye krav til planteavlen. Vi sætter fokus på vårsæd og fremtidens løsninger – uden at slippe blikket på vintersæden.
Fremtiden peger for mange mod en større andel af vårsæd samtidig med, at vi ser ind i et marked med færre aktivstoffer til plantebeskyttelse. Det kalder på nye tilgange og skarpere prioriteringer i marken.
Derfor sætter vi på denne plantedag øget fokus på vårsæd i alle afskygninger – herunder vårbyg, vårhvede, havre, sommerrug, ærter og hestebønner. Hvordan sikrer vi et stabilt og konkurrencedygtigt udbytte under de nye vilkår?
Samtidig holder vi fast i vintersæden og retter blikket mod de kommende sæsoner: Hvilke muligheder har vi fremadrettet, når det gælder svampe- og ukrudtsbekæmpelse?
Mød planteavlskonsulenterne og repræsentanter fra planteværnsfirmaerne denne dag.
“Plantedag på Ultang” holdes i stedet for “Hvededag på Ultang” – kig forbi, vi glæder os til at inspirere dig.
Program (foreløbig)
kl. 10.00 – 11.30 Åbning ved Søren Laustsen, medlem af Sektorbestyrelsen Planteproduktion og næstformand i Spiras samt første rundvisning
kl. 12.00 – 13.00 Grillpølser og øl/vand
kl. 13.00 – 14.30 Anden rundvisning
kl. 14.30 – 15.00 Opsamling
kl. 15.00 Farvel og tak
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






