Landbruget kommer til byen er for hele familien
For første gang stiller Spiras op på Torvet i Tønder på Grundlovsdag. Her finder du oplevelser for hele familien, der alle bærer præg af landbruget.
Når Spiras stiller op med deres “Landbruget kommer til byen” er det for hele familien. Her mødes gamle og unge, store og små til en hyggestund, hvor børnene kan se nogle af dyrene fra landbruget, lege med traktorer og mejetærskere eller komme op i én af de store udstillede traktorer.
Det er også muligt at valse sine egne havregryn til morgenmaden, male mel til at bage med, finde flødekarameller i korncontaineren eller tage en tur på hoppedyrene alt imens de voksne kigger på og får sig en snak.
Som noget nyt kan du i år så din egen solsikke (og tage den med hjem) eller tage en tur i pedaltraktoren på brostenene – og vil du vide mere om dansk landbrug, er vi også klar med en lille snak.
Du finder os på Torvet fra kl. 10.00 – 14.00 – kom forbi, vi glæder os til at hilse på dig.
Billedet er taget ved et lignende arrangement i Haderslev.

I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.





