Grøn Trepart i Haderslev Kommune: Fremtidens arealanvendelse
Er du nysgerrig på de lokale treparters arbejde med den grønne omstilling? Hvad vil det sige at lave omlægningsplaner? Og hvordan kan du byde ind i arbejdet med Grøn Trepart?
Få svarene, når Haderslev Kommune i et samarbejde med landbrugsorganisationerne, udtagningskonsulenterne og Danmarks
Naturfredningsforening inviterer til et informationsmøde for kommunes lodsejere og andre interesserede.
Der vil være fokus på arbejdet med omlægningsplanerne, og god tid til åben snak om, hvordan vi bedst muligt samarbejder om den stillede opgave, samt mulighed for indtegning af projektforslag på kort for lodsejere.
Vi serverer en sodavand og en sandwich til mødet, og vi vil derfor gerne have din tilmelding senest den 12. juni.
Program for møderne
- Velkomst og introduktion ved Haderslev Kommune, landbrugsorganisationerne og Danmarks Naturfredningsforening
- Opgavens omfang – dine muligheder som lodsejer og den fremtidige arealanvendelse ved udtagningskonsulenterne
- Arbejdet med omlægningsplanerne og din inddragelse ved Haderslev Kommune
- Dialog ved bordene og indtegning af forslag til projekter. Hertil sandwich
- Opsamling ved bordformænd – og tak for i dag.
Mødet 17. juni er til dig, der afvander mod Øst og 18. juni til dig, der afvander mod Vest. Du kan dog sagtens deltage på begge informationsmøder.
Invitation
Her kan du downloade invitationen til møderne:
Møderne afholdes i et samarbejde mellem Haderslev Kommune,
DN, LHN, Sønderjysk Familielandbrug og Spiras.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.





