DISC skaber bedre samarbejde og trivsel
Når teamet forstår hinanden bedre, styrkes arbejdsglæde og virksomhedens bundlinje. DISC-profiler er et stærkt redskab – især når de bruges sammen med HR-faglig sparring.
Trivsel og fastholdelse af medarbejdere er afgørende faktorer i en velfungerende bedrift – både for det daglige arbejdsmiljø og bundlinjen. Når medarbejderne trives, falder sygefraværet, samarbejdet styrkes, og effektiviteten stiger.
DISC-profiler er for mange et velkendt værktøj, der giver indsigt i egne præferencer og adfærd. DISC kan bruges som en effektiv team-analyse, men det kræver faglig sparring for at gøre en reel forskel.
– Når arbejdsglæden visner, skyldes det ofte misforståelser og manglende forståelse for hinanden. DISC er ikke en trylleformular – men i hænderne på en HR-faglig rådgiver bliver det et redskab, der kan løfte trivslen i både teams og hele bedrifter, siger HR-rådgiver Gitte Wadskjær fra Spiras’ HR- & arbejdsgiverservice.
Med en DISC-team-analyse får både ledelse og medarbejdere indsigt i hinandens arbejdsstil og behov. Det skaber et fælles sprog og gør det lettere at mødes – også når arbejdspresset stiger.
– Et stærkt samarbejde i teamet bidrager til større trivsel, færre konflikter og mere fokus på kerneopgaverne. Og når der er behov for nye kolleger, bliver det lettere at tiltrække kvalificerede ansøgere, siger Gitte Wadskjær.
Fastholdelse og trivsel er ikke kun værdifuldt i det daglige – det er også en del af den sociale bæredygtighed, som indgår i ESG-rapportering. Mange banker og samarbejdspartnere efterspørger i stigende grad ESG-data for at vurdere en virksomheds ansvarlighed og bæredygtighed.
Kontakt os for at få mere at vide om udarbejdelse af DISC-profiler for dine medarbejdere – individuelt eller i teams – og vi hjælper også gerne med ESG-rapporter.