Dialogmøde hos Spiras: Fælles løsninger skal styrke vandmiljøet

Landbrug og spildevandsselskaber står med fælles ansvar for vandmiljøet, mener formanden for Spiras, Henrik Jessen. Derfor er det vigtigt med en ærlig debat, bedre data og politisk handling for at løse udfordringerne i fællesskab.

Spiras og Vejle-Fredericia Landboforening har haft en bred kreds af politikere, fagfolk og borgere til et politisk dialogmøde i Vojens om spildevand. Under overskriften “Hvordan når vi i mål med Grøn Trepart – sammen?” blev der sat fokus på udfordringerne med vandmiljøet, sektoransvar og mulighederne for fælles løsninger.

Per Holm, direktør for BlueKolding, åbnede mødet med at beskrive de stigende udfordringer, som klimaforandringerne medfører for spildevandssystemerne. Særligt pegede han på problemer med overløb forårsaget af øget nedbør og højere grundvand. Han understregede nødvendigheden af nytænkning og bedre rammevilkår for forsyningsselskaberne:

– Vi har brug for friere rammer til at implementere intelligente løsninger, som kan sikre både effektiv drift og et bedre vandmiljø. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med gårsdagens regulering, sagde han blandt andet.

Per Holm fremhævede også muligheden for at udnytte fosfor fra spildevand, en knap ressource, hvor verdens forsyninger i høj grad er kontrolleret af Rusland og Kina.

Helhedssyn på miljøet

Flemming Gertz, chefkonsulent ved SEGES, satte fokus på de reduktioner, der allerede er opnået i landbruget, og påpegede behovet for at brede debatten ud til også at omfatte miljøfarlige stoffer fra blandt andet spildevand. Han roste kystvandrådenes arbejde og betonede vigtigheden af det værdifulde samspil med den grønne trepart.

Landmand Knud Jeppesen indtog en kritisk vinkel i sit oplæg og rettede skarp kritik mod spildevandsselskaber, kommuner og Miljøstyrelsen.

Ifølge ham har myndighederne i årevis set gennem fingre med forurening fra spildevand og de tilgængelige målinger har ofte været misvisende.

– Meget af de data vi baserer debatten på, bygger på skøn og modeller i stedet for reelle målinger. Det underminerer tilliden, sagde Knud Jeppesen og understregede, at selvom situationen er begyndt at forbedre sig, er kontrollen med spildevandet stadig utilstrækkelig. – Alt for længe er landbruget blevet gjort til syndebuk, mens spildevandsudledninger har fået lov at sejle, sagde han.

Afslutningsvis deltog flere byrådsmedlemmer i en livlig paneldebat med oplægsholderne, modereret af Nis Hjort fra Vejle-Fredericia Landboforening. Debatten bekræftede, at der er vilje til samarbejde og fælles løsninger.

Under debatten blev der også luftet idéer til at gentage mødet til efteråret i lyset af de kommende drøftelser i kystvandrådene.

Vigtigt med samarbejde

Formanden for Spiras, Henrik Jessen, fastslår, at samarbejdet mellem landbruget og spildevandsselskaber er vigtigt for den grønne trepart.

– I landbruget knokler vi hver dag for at nå både klima- og kvælstofmålene i den grønne trepart, og vi er godt på vej. Målet er et bedre vandmiljø, og derfor er det afgørende vi kommer hele vejen rundt, også omkring spildevand – specielt dér hvor netop det, har betydning for fjorden. For nogen steder har spildevand lokalt stor betydning, andre steder mindre. Derfor er jeg på landbrugets vegne rigtig glad for det gode og konstruktive samarbejde med vores kommuner og forsyningsselskaber.

Henrik Jessen tilføjer: – I nogle områder får fjorden det bare ikke bedre – om landbruget så stoppede at dyrke jorden i morgen. Uanset, hvordan vi vender billedet, så er der andre presfaktorer end landbrugets kvælstof, bl.a. fra spildevand. Det er så vigtigt for vores lokale fjorde, at BlueKolding igennem flere år har prioriteret det urensede spildevand – og fortsat investerer store beløb i at forbedre vandmiljøet.

For politisk direktør i Spiras, Nikolaj Schulz, er det et vigtigt og helt naturligt skridt, at urenset spildevand får en højere afgift end det rensede spildevand.

– Samtidig ser vi nye teknologier som et nyt tiltag hos BlueKolding, der automatisk kan måle og overvåge det urensede spildevand og overløb. Det er et rigtig positivt tiltag, jeg gerne vil rose, og håber flere vil tage til sig, da det giver det gode vidensgrundlag, vi skal bruge, når vi sammen arbejder for et bedre vandmiljø, mener Nikolaj Schulz.