Dansk brakregel ødelægger både klima, natur og landbrug
Hans Kristian Skibby, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, og Tilde Holch Duedahl, folketingskandidater for Venstre i Tønder, kritiserer Danmarks enegang med tvungne brakmarker.
Mens fødevaresikkerhed igen er kommet højt på dagsordenen i EU, går Danmark i en helt anden retning. EU har nemlig afskaffet kravet om, at 4 procent af landbrugsjorden skal ligge brak – netop for at sikre en stabil fødevareforsyning og give landmænd mere fleksibilitet. Men Danmark har som det eneste EU-land valgt at fastholde kravet – nu som et nationalt krav.
Konsekvensen er både absurd og ødelæggende. Det mener både folketingsmedlem Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne og Venstres folketingskandidat i Tønderkredsen, Tilde Holch Duedahl. De to politikere har været på besøg hos Henrik Jessen, formand for Spiras. Han har i sin egen virksomhed oplevet det nytteløse i at fræse en brakmark op, hvor heste i en periode sørgede for afgræsning – for derefter at udlægge marken til blomsterbrak.
– For at leve op til det danske brakkrav bliver mange landmænd i dag tvunget til at pløje gamle brakmarker op – for bagefter at lægge dem brak igen. De 4 procent brak bør afskaffes. Det er en uintelligent brug af jorden og bremser den udtagning, som der lægges op til i Den Grønne Trepart. I stedet for at ligge brak bør vi i stedet indgå frivillige aftaler omkring lavbundsprojekter, vådområder og skov på de arealer, lyder det fra Hans Kristian Skibby.
De to politikere, Hans Kristian Skibby og Tilde Holch Duedahl, i dialog med Henrik Jessen, formand i Spiras, og Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras.
Ministeren bør på banen
Sammen med Hans Kristian Skibby mener Tilde Holch Duedahl, det vil være rimeligt at få ministeren på banen.
– Når vi nu har brak i år og måske næste år, så er det tåbeligt, at det skal slås eller klippes ned hvert efterår. Og det er helt specielt dumt, at nogle brakmarker bliver til permanent græs og skal pløjes for derefter at så blomsterbrak. Hvis vi absolut skal have brak i en periode, så er afgræsning eneste kloge måde at forvalte det på. Det er helt ligesom jord, vi udtager i treparten, for nogets vedkommende vil blive afgræsset for at få mere biodiversitet, mener Tilde Holch Duedahl.
Hun føjer til: – Det virker tosset, at landmændene tvinges til at pløje og ødelægge brakarealer, der allerede har udviklet sig til værdifulde levesteder for tudser, mus og insekter. I stedet for at sikre en glidende overgang og bevare de spirende naturværdier, pålægger reglen landmændene at forringe arealernes kvalitet – et skridt frem og to tilbage i forhold til både biodiversitet og en klog grøn omstilling.
Derfor bør Danmark hurtigst muligt følge EU’s linje og afskaffe det meningsløse brakkrav. Lyder opfordringen fra de to politikere.
