Webinar for medlemmer: Ny kvælstofregulering - hvad sker der nu?
Få den aktuelle status på den nye kvælstofregulering, de politiske prioriteringer og arbejdet med lokale løsninger – og bliv klogere på, hvad det betyder for din bedrift.
Den nye kvælstofregulering rejser mange spørgsmål: Hvilke krav kommer til at gælde? Hvordan bliver landbruget kompenseret? Hvad sker der med de lokale grønne treparter – og hvordan arbejder Spiras politisk for at sikre landmændenes indflydelse?
På webinaret giver vi en kort og aktuel status på situationen. Vi ser på, hvad vi ved om reguleringen lige nu, hvilke justeringer der arbejdes med frem mod 2027, og hvorfor arbejdet med lokale omlægninger og kollektive virkemidler fortsat er afgørende.
Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål direkte til Spiras’ faglige og politiske repræsentanter.
Program
Velkomst og introduktion
Ved Nikolaj Schulz, politisk direktør
Kort introduktion til webinaret og den aktuelle situation.
Den nye kvælstofregulering – hvad ved vi lige nu?
Ved Carsten C. Kock, afdelingsleder, Planteavl
Få overblikket over den nye regulering og betydningen for den enkelte bedrift. Vi ser på de krav og den kompensation, vi fortsat afventer, og på hvilke justeringer og lempelser der arbejdes med for at skabe større fleksibilitet frem mod 2027. Du får også en introduktion til, hvordan Spiras Planteavl allerede nu kan hjælpe med beregninger og rådgivning.
Lokale omlægninger og kollektive virkemidler – hvor står vi?
Ved Niels Ole Præstbro, leder af Grøn Omstilling
Status på arbejdet med omlægninger og kollektive virkemidler. Hvor langt er vi, hvad sker der i de lokale grønne treparter, og hvilken rådgivning er der brug for i den kommende tid?
Den politiske indsats – hvad gør Spiras?
Ved Nikolaj Schulz, politisk direktør
Hvad prioriterer Spiras politisk lige nu? Vi sætter fokus på landbrugets indflydelse, betydningen af de lokale grønne treparter og arbejdet for løsninger, der både skaber et bedre vandmiljø og giver mening ude på bedrifterne.
Spørgsmål og dialog
Stil dine spørgsmål til oplægsholderne via chat og få uddybet, hvad den nye regulering og den grønne omstilling kan betyde for dig.
Tilmelding
Tilmeldingsfrist: 16. september 2026.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.





