Virkeligheden kalder; nu skal landbruget stå sammen
Det er nu, vi skal vise, at landbruget og følgeerhvervene ikke bare ser til, mens rammerne for dansk landbrug bliver forringet. Tag med til Stormøde i Odense og demonstration i København.
Mandag 31. august kl. 15-19 inviterer Landbrug & Fødevarer til stormødet ”Virkeligheden kalder” i Odense Congress Center. Mødet er en markant protest mod en landbrugspolitik, der risikerer at få alvorlige konsekvenser for både landmænd, arbejdspladser og livet på landet.
Fra Spiras er opfordringen klar:
Bak op. Fyld bilen. Tag naboen, medarbejderen og folk fra følgeerhvervene med. Alle, der har en interesse i et stærkt dansk landbrug, har en grund til at møde op. Læs mere og tilmeld mødet i Odense her.
Og opbakningen stopper ikke i Odense.
Tirsdag 1. september går turen til Christiansborg Slotsplads, hvor landbruget igen samles – denne gang til demonstration midt i København og lige foran Christiansborg.
Spiras indsætter bustransport til demonstrationen, så det bliver nemt at være med. Der er afgang fra Spiras, Billundvej 3, 6500 Vojens klokken 05.30 – hjemtur kl. 13.00 fra København.
- Medlemmer af Spiras kører gratis
- Ikke-medlemmer: 400 kr.
- Morgenmad på vej til København
- Sandwich og drikkevarer på hjemturen
Budskaberne begge dage er enkle: Politikerne skal forstå, at deres beslutninger har konsekvenser ude i virkeligheden.
Derfor har vi brug for landmænd. For ejere. For medarbejdere. For følgeerhvervene. Og for alle andre, der vil stå sammen om fremtiden for dansk landbrug.
Virkeligheden kalder. Lad os sørge for, at Christiansborg hører den.
Tilmeld dig bus til demonstration på Christiansborg Slotsplads – Vojens-København
Afgang fra Spiras, Billundvej 3, 6500 Vojens klokken 05.30.







