Vælgermøde: Biogas og grøn omstilling i landbruget
Hvordan kan biogas blive en nøgle til både grøn omstilling og energiforsyningssikkerhed – og hvilken rolle skal landbruget spille?#
Biogas spiller en stadig større rolle i den grønne omstilling – både som energikilde og som en vigtig del af landbrugets klimaløsninger. Men hvordan ser udviklingen ud lokalt, og hvilke muligheder og udfordringer følger med, når vi taler grøn energi, biomasse og pyrolyse i Region Syddanmark?
Kom til vælgermøde onsdag den 22. oktober, og hør blandt andre Søren Pind, formand for Biogas Danmark, Michael Sangild, ejer af Biogas Taagholm samt lokalpolitikere, herunder Philip Titje (V), Kaj Dam Rasmussen (DD) og Kim Andkjær Doberck, alle fra Aabenraa Kommune samt Holger Mikkelsen (LA) fra Haderslev Kommune, når de debatterer biogas og bæredygtig energiproduktion i vores region.
Program#
18:00 Velkommen ved Henrik Jessen, formand for Spiras
18:10 Biogassens rolle for landbruget og vores energiforsyningssikkerhed ved Søren Pind, formand for Biogas Danmark
18:40 Biogas i region Syddanmark, herunder pyrolyse og biomasse ved Anders Andersen, virksomhedsrådgiver & teamchef Spiras
19:00 Pause inkl. kaffe og kage
19:10 Biogas Taagholm ved landmand Michael Sangild, Rødekro
-Sangild vil præsentere Biogas Taagholm som en konkret case om grøn omstilling i landbruget. Han vil fortælle om etablering og drift af biogasanlægget, erfaringer med udfordringer og succeser samt anlæggets udviklingsmuligheder i samarbejde med PtX.
19:30 Tanker omkring biogas og den grønne omstilling i landbruget i regionen ved Philip Titje (V), Kaj Dam Rasmussen (Æ) og Kim Andkjær Doberck (O), alle fra Aabenraa Kommune samt Holger Mikkelsen (LA) fra Haderslev Kommune.
20:00 Spørgsmål og debat
20:20 Afslutning og tak for i aften
Tilmeld#
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






