Urolige globale krigstider giver usikkert økonomisk kompas
Der er udsigt til en forholdsvis flad renteudvikling, men inflation, energipriser, krig og voksende gældsætning kan hurtigt ændre billedet. Det var blandt hovedbudskaberne, da chefanalytiker John Jensen og økonomikonsulent Jørgen Thorø gjorde status over økonomien ved særdeles velbesøgte rentemøder i Kolding og Vojens.
Renterne ser umiddelbart ud til at bevæge sig sidelæns den kommende tid. Men det er en prognose med et stort forbehold.
Udviklingen i inflationen bliver afgørende, og samtidig er verdensøkonomien omgivet af en usikkerhed, som gør det vanskeligere end normalt at se ret langt frem. Det var et af de klare budskaber fra chefanalytiker John Jensen fra AgroMarkets og økonomikonsulent hos Spiras, Jørgen Thorø, da begge gav deres bud på renterne og den økonomiske udvikling.
Godt sammenlagt 200 deltagere var tirsdag samlet på Spiras’ lokationer i Kolding om eftermiddagen og i aftentimerne i Vojens til årets rentemøder.
De to økonomer kom vidt omkring. For det økonomiske billede kan ikke længere aflæses alene i traditionelle nøgletal for vækst, beskæftigelse og inflation. Krigene i Ukraine og Mellemøsten, olie- og energipriser, oprustning, amerikansk økonomi og massive investeringer i kunstig intelligens spiller alle ind.

Chefanalytiker John Jensen, AgroMarkets, ved rentemødet i Kolding.
Energien kan flytte billedet
Særligt udviklingen i energipriserne er igen rykket højt op på listen over faktorer, der kan påvirke økonomien.
John Jensen pegede på, at energipriserne bevæger sig væsentligt hurtigere end den underliggende inflation. Det kan få betydning for den samlede inflation og dermed også for centralbankernes mulighed for at sænke renterne.
Samtidig hænger pengene ikke helt så løst hos hverken forbrugerne eller virksomhederne som tidligere. Forbrugertilliden er lav, og forbrugerne er pessimistiske. Alligevel fortsætter privatforbruget – en udvikling, som ifølge John Jensen kan være vanskelig helt at få til at stemme med den udtalte pessimisme.
Også i USA er der tegn på lavere fart. De amerikanske forbrugere er pressede, og udviklingen i verdens største økonomi bliver derfor endnu en vigtig brik i det samlede billede.
Det danske arbejdsmarked står fortsat stærkt, men også her er billedet ved at ændre sig.
Virksomhederne har ikke helt de samme udfordringer med at skaffe arbejdskraft som tidligere, og en betydelig del af fremgangen i beskæftigelsen bæres af udenlandsk arbejdskraft – ikke mindst i landbruget. Samtidig pegede John Jensen på en risiko for en stadig større geografisk skævvridning af Danmark.
Den fortsat høje beskæftigelse er med til at understøtte økonomien, men kombinationen af stigende inflation og dyrere energi betyder, at renteudviklingen fortsat skal følges tæt.

Jørgen Thorø, økonomikonsulent ved Spiras, forventer en flad rentekurve – afhængig af udviklingen i inflationen.
Jørgen Thorøs forventning er overordnet en flad udvikling i de korte renter. Men også her følger et vigtigt forbehold: Inflationen kan ændre forudsætningerne.
Oprustning og AI kræver investeringer
Samtidig er der nye kræfter i verdensøkonomien, som trækker i retning af øget gældsætning.
Den militære oprustning kræver meget store offentlige investeringer, mens kapløbet om kunstig intelligens ligeledes udløser milliardinvesteringer. Det kan øge efterspørgslen efter kapital og være med til at holde et pres under renterne.
Dermed er det økonomiske landskab præget af modsatrettede kræfter. Lavere vækst og mere forsigtige forbrugere taler isoleret set for lavere renter, mens inflation, energi, oprustning og øget gældsætning kan trække den anden vej.
Jordpriser kan fortsætte op
For landbruget var der også et andet interessant budskab. Både John Jensen og Jørgen Thorø forventer stigende jordpriser. Men fremtidens købere kan blive mere selektive end tidligere.
Det bliver ikke nødvendigvis tilstrækkeligt alene at se på hektarpris. Køberne vil i stigende grad undersøge, hvad det konkrete areal faktisk kan anvendes til, og hvilke begrænsninger der kan følge med.
Her kan eksempelvis de nye retentionskort få betydning for vurderingen af den enkelte jordlod. Dermed kan forskellene mellem landbrugsarealer blive tydeligere, og jordens placering og reguleringsmæssige muligheder få større betydning for prisen.
Renteudsigten kan således se forholdsvis rolig ud. Men bag den ligger en verdensøkonomi, hvor krig, energi, inflation, gæld og geopolitik kan flytte forudsætningerne – og dermed kompasset – hurtigt.







