Tunge aktører slår alarm om kvælstofaftale: Spiras glæder sig over opbakningen

Arla, DLG, Dansk Industri og Fødevarealliancen er blandt dem, der nu advarer om konsekvenserne af den nye kvælstofregulering. Poul Christensen, formand for Spiras, glæder sig over, at kritikken ikke længere kun kommer fra landmændene.

Advarselslamperne blinker for fuld kraft i dansk landbrug.

Mens politikerne på Christiansborg arbejder på at få den nye kvælstofregulering på plads, blander flere af de tunge aktører omkring dansk landbrug og fødevareerhvervet sig nu i debatten. Arla, DLG, Dansk Industri og Fødevarealliancen er nogle af dem, der alle rejser alvorlige bekymringer over reguleringen og den proces, der ligger bag.

Det anerkender og glæder formanden for Spiras, Poul Christensen.

– Det er både vigtigt og meget positivt, at følgeerhvervene nu blander sig så tydeligt. Når nogle af de helt store spillere omkring dansk landbrug udtrykker alvorlig bekymring, understreger det, at konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte landmands marker. Det handler om arbejdspladser, virksomheder, eksport og hele den fødevareklynge, som landbruget er fundamentet under, siger Poul Christensen.

Han mener samtidig, at regeringen bør lytte nøje til de advarsler, der nu kommer fra flere sider.

– Rødkløverregeringens trang til at presse voldsomme kvælstofreduktioner ned over landbruget risikerer ikke alene at ramme landmændene. Regningen kan brede sig til mejerier, grovvarevirksomheder, maskinvirksomheder, rådgivning og mange andre arbejdspladser i landdistrikterne. Når så tunge aktører hejser advarselsflaget, bør regeringen stoppe op og lytte, siger Poul Christensen.

Arla-topchef: En uanstændig proces

En af de markante stemmer i kritikken kommer fra Arlas topchef, Peder Tuborgh.

I et længere interview med erhvervsmediet Finans kritiserer han regeringen for at gennemføre kvælstofreguleringen alt for hurtigt og uden at være tilstrækkeligt klar til det.

Han peger samtidig på, at en så omfattende regulering kan få konsekvenser langt ud over de landbrug, der bliver direkte ramt. Ifølge Peder Tuborgh kan den blandt andet føre til lukning af to danske mejerier.

– Jeg har en oplevelse af, at pludselig slipper fanden løs på Christiansborg, og så skal man være færdig med det samme, siger Peder Tuborgh til Finans.

Han beskriver samtidig processen omkring trepartsaftalen som noget, der er gået fra at være ”ordentlig og redelig” til en ”uanstændig proces”.

DLG frygter markant fald i kornproduktionen

Også hos DLG lyder der nu en alvorlig advarsel.

Topchef Peter Giørtz-Carlsen kritiserer ligesom Peder Tuborgh regeringen for at haste en lovgivning igennem, som efter hans opfattelse mangler et tilstrækkeligt fagligt fundament, og som risikerer at blive justeret, efter landmændene allerede har truffet beslutninger om deres marker. DLG har samtidig regnet på de mulige konsekvenser af regeringens samlede forslag.

– DLG’s egne analyser viser samtidig, at regeringens samlede forslag kan reducere den samlede danske kornproduktion med op mod 20 pct. Det skyldes blandt andet et væsentligt øget behov for braklægning, skriver Peter Giørtz-Carlsen på LinkedIn.

Dansk Industri: Metoden må genovervejes

Bekymringen stopper ikke ved virksomheder med en direkte tilknytning til landbrugsproduktionen.

Dansk Industri har ligeledes blandet sig i debatten og opfordrer regeringen til sammen med fødevareerhvervet at finde en anden vej til at nå målene.

I en udtalelse til LandbrugsAvisen gør administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen det klart, at DI ikke ønsker at ændre selve målsætningen, men mener, at metoden bør genovervejes.

– Målet skal være det samme, men metoden må genovervejes, lyder det fra Lars Sandahl Sørensen.

Hos Fødevarealliancen, der repræsenterer mere end 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af fødevareklyngen, retter talsperson Leif Wilson Laustsen kritikken mod selve grundlaget for reguleringen.

Han finder det opsigtsvækkende, at en regulering med så omfattende konsekvenser for virksomheder i fødevareklyngen kan bygge på meget forskellige historiske udgangspunkter. Derfor opfordrer han Folketingets partier til at kræve en grundig redegørelse for både referencegrundlaget og de EU-retlige spørgsmål, inden lovgivningen vedtages.

– Det er svært at forstå, at vi i 2026 vil regulere dansk landbrug efter beregninger af, hvor meget kvælstof der løb ud i havet for 6.000 år siden. Folketingets partier bør som minimum kræve svar på, hvorfor netop dette referencegrundlag er det rigtige, og om reguleringen holder i forhold til EU-retten, før de vedtager loven, siger Leif Wilson Laustsen, der også er direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark.

For Poul Christensen er de mange advarsler et klart signal om, at diskussionen om kvælstofreguleringen ikke længere kan reduceres til en konflikt mellem landbruget og regeringen.

Når både landmænd, store virksomheder og en af dansk erhvervslivs tunge organisationer advarer om konsekvenserne, mener Spiras-formanden, at Christiansborg har fået endnu en grund til at sætte tempoet ned og sikre, at både faglighed, konsekvenser og rammevilkår er ordentligt belyst, før reguleringen bliver ført ud i livet.