Landbruget er årets tema ved den store Klimafolkemøde, som igen i år løber af stablen i Middelfart.
Fra torsdag den 29. august til og med lørdag 31. august går det løs. Spiras medvirker i arrangementet i samarbejde med andre landboforeninger.
Formålet med Klimafolkemødet er helt enkelt at inspirere til handling – både for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere.
I fjor var der 34.000 gæster, og Klimafolkemødet har cementeret sig som en national begivenhed, som sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger.
Spiras står bag en debat på gul scene fredag den 30. august klokken 12, hvor emnet er: Kan koen blive klimavenlig. Her medvirker blandt andet Christian Lund, bestyrelsesmedlem i Spiras og formand for L&F Kvæg i panelet.
Lørdag eftermiddag klokken 14.30 er politisk chef hos Spiras, Marie Holmgaard, moderator med indslaget: Mød en landmand. Hendes gæst er Martin Lambert Pedersen, bestyrelsesmedlem i Spiras.







