Spiras-formand: Der er grænser for statens magt

I dag fejrer vi Grundloven.

Vi fejrer friheden.

Vi fejrer retten til at eje noget, skabe noget og leve af det, man bygger op gennem et helt liv.

Og vi fejrer, at der i Danmark er grænser for statens magt.

Det er værd at huske netop nu.

For den nye regering har allerede varslet en omfattende omlægning af dansk landbrug.

Færre grise.

Mere økologi.

Mere jord ud af drift.

Mere statslig indflydelse på, hvad private lodsejere må bruge deres jord til.

Det lyder måske enkelt på Christiansborg.

Men ude i virkeligheden er det familier, virksomheder og lokalsamfund, der skal leve med konsekvenserne.

Det mærkelige er, at jo længere væk man kommer fra landbruget, desto mere sikker virker man på, hvordan landbruget skal drives.

Vi har landbrugsskoler.

Vi har agronomer.

Vi har forskere.

Vi har landmænd med uddannelse, erfaring og et livs arbejde bag sig.

Alligevel oplever mange, at deres faglige viden bliver mødt med mistro, mens mennesker, der aldrig har drevet en virksomhed, aldrig har haft ansatte og aldrig har stået med ansvaret for en produktion, uden tøven fortæller dem, hvordan de skal indrette deres erhverv.

Det er en besynderlig form for respekt for faglighed.

Lad os også få én ting slået fast:

Danske landmænd er ikke imod grøn omstilling.

Tværtimod.

Vi har været i gang i årevis.

Der er investeret milliarder i ny teknologi, præcisionslandbrug, biogas, klimaindsatser, miljøforbedringer og bedre dyrevelfærd.

Den grønne omstilling af dansk landbrug starter ikke med denne regering.

Den er allerede i gang.

Den bliver ikke drevet af politiske pressemeddelelser.

Den bliver drevet af landmænd, som investerer egne penge og tager egne risici.

Derfor bliver mange også provokerede, når debatten fremstiller landbruget som et erhverv, der skal tvinges ind i fremtiden.

Sandheden er, at fremtiden allerede bliver bygget hver eneste dag ude på gårdene.

Men der er åbenbart mennesker på Christiansborg, som mener, at de ved bedre.

Nu tales der om mere økologi.

Det er et legitimt politisk ønske.

Men hvis økologien er så oplagt, hvorfor er det så ikke forbrugerne, der driver udviklingen?

Hvorfor fylder økologien ikke mere i indkøbskurven?

Hvorfor skal staten presse en udvikling igennem, som markedet ikke selv efterspørger?

Det er spørgsmål, man sjældent hører svar på.

For landbruget er ikke et politisk projekt.

Landbruget er ikke et eksperiment.

Landbruget er et erhverv.

Et erhverv, som skaber eksport, arbejdspladser og velstand i hele Danmark.

Et erhverv, som holder liv i lokalsamfund langt fra ministerkontorerne i København.

Derfor bliver jeg bekymret, når staten gradvist flytter grænsen for, hvor meget den mener at kunne bestemme over privat ejendom.

For hvis staten kan bestemme, hvad du må producere, hvor meget du må producere, og hvordan du må bruge din jord, uden at betale for konsekvenserne, så handler det ikke længere kun om landbrug.

Så handler det om frihed.

Så handler det om ejendomsret.

Så handler det om Grundloven.

Og her er budskabet heldigvis klart:

Ingen regering står over Grundloven.

Ingen minister står over Grundloven.

Ingen embedsmand står over Grundloven.

Hvis politiske beslutninger udvikler sig til reelle indgreb i ejendomsretten, skal der betales fuld erstatning.

Det er ikke et synspunkt.

Det er et grundlovsprincip.

Og hvis det bliver nødvendigt, skal spørgsmålene prøves ved domstolene.

Sådan fungerer et retssamfund.

Derfor møder jeg også fremtiden med optimisme.

Ikke fordi udfordringerne er små.

Men fordi vi stadig lever i et land, hvor magten har grænser.

Hvor ejendomsretten er beskyttet.

Hvor retssikkerheden gælder.

Og hvor Grundloven stadig står som værn mod dem, der tror, at staten ved bedst.

God Grundlovsdag.