Rent vand kræver faglighed – ikke symbolpolitik

Nye overskrifter om pesticider skaber ifølge Spiras et misvisende billede af risikoen for grundvandet. Organisationen advarer mod brede arealforbud, der rammer landbruget uden at forbedre drikkevandskvaliteten.

Debatten om grundvand og pesticider er igen blusset op efter nye rapporter og overskrifter, der tegner et billede af et akut problem, som angiveligt kræver omfattende indgreb i landbrugets arealer. Men billedet er skævt, og løsningerne rammer forkert, mener Søren Laustsen, næstformand i Spiras.

– Danske landmænd har i årtier taget ansvar for grundvandet – og det virker. Vores drikkevand er blandt det reneste i verden, og de seneste store undersøgelser viser, at de godkendte midler ikke udgør et problem. Derfor giver det ingen mening at indføre nye, brede arealbegrænsninger, som hverken forbedrer vandkvaliteten eller tager højde for, hvor problemerne reelt opstår, siger Søren Laustsen.

Han henviser blandt andet til den landsdækkende massescreening af grundvandet fra 2021, hvor alle målte pesticidstoffer lå under grænseværdien.

– Det er den mest omfattende screening, vi har haft, og den burde give ro i maven – både hos landmænd og forbrugere, understreger han.

Ifølge Søren Laustsen risikerer den nuværende debat at skabe unødig utryghed og ramme landbruget uden fagligt grundlag.

– Man kan ikke regulere sig til renere vand, hvis man regulerer de forkerte steder. Rent drikkevand kommer fra landet – netop fordi jorden dyrkes ansvarligt.

Nikolaj Schultz, politisk direktør

Den politiske direktør i Spiras, Nikolaj Schulz, kritiserer, at stoffer som DMS og TFA bruges som argument for at begrænse landbrugets arealer, selvom de ikke stammer fra markdriften og ikke udgør en sundhedsrisiko.

– Danskerne drikker tilsammen mindre end én dråbe DMS om dagen. Det er langt under enhver realistisk sundhedsrisiko, men bruges alligevel politisk som løftestang for nye forbud, siger Nikolaj Schulz og peger på, at DMS stammer fra blandt andet træbeskyttelse og andre ikke-landbrugsmæssige anvendelser.

Løses ikke med sprøjteforbud

Det samme gælder TFA, som i høj grad kommer diffust fra atmosfæren.

– TFA er et globalt fænomen, der blandt andet tilføres via nedbør. Det kan ikke løses ved sprøjteforbud på danske marker. At regulere jorden for noget, der kommer fra luften, er ganske enkelt dårlig faglighed.

Ifølge Nikolaj Schulz er det en grundlæggende fejlslutning, at generelle arealforbud automatisk giver renere drikkevand.

– Hvis man vil beskytte grundvandet, skal man regulere der, hvor kilderne er. Punktkilder, bynære områder og diffuse luftbidrag forsvinder ikke, fordi man forbyder moderne planteværn på landbrugsjord.

Han advarer mod symbolpolitiske løsninger.

– Vi har et af verdens strengeste godkendelsessystemer og et effektivt overvågningsprogram. Ser man bort fra den dokumentation og indfører generelle forbud, er det ikke miljøpolitik – det er signalpolitik. Landbruget er allerede en del af løsningen, og det bør den videre debat tage udgangspunkt i.