Permanent ekstensivering
Hvem kan søge?
Det er kun ejeren af et landbrugsareal, der kan søge Permanent ekstensivering. Det vil sige, at hvis du er forpagter af et areal, kan du ikke søge Permanent ekstensivering til det areal. Hvis du søger tilsagn i 2026, er det et krav, at arealet var et landbrugsareal i perioden 2022-2024. Denne referenceperiode er også grundlag for tilskudssatsens størrelse.
Det ansøgte areal være på mindst 0,3 hektar, og være sammenhængende. Arealet må ikke være omfattet af fx §3 registrering.


Tilskudssatser
Marker, hvor mindst 50 pct. af arealet er kulstofrigt landbrugsjord eller med landbrugsjord med højt kvælstofindsatsbehov med vådområdepotentiale modtager:
- 82.500 kr. pr. ha for omdriftsjorder.
- 35.500 kr. pr. ha for permanente græsarealer.
Marker, hvor mindst 50 pct. af arealet befinder sig i vandoplande med højt kvælstofindsatsbehov uden vådområdepotentiale modtager:
- 59.500 kr. pr. ha for omdriftsjorder.
- 27.000 kr. pr. ha for permanente græsarealer.
“Målet med ordningen er at reducere klimapåvirkningen, mindske kvælstofbelastningen og fremme biodiversiteten.”
Hvorfor søge permanent ekstensivering?
Permanent ekstensivering kan være noget for dig, hvis du fx har marker med skæve hjørner eller særligt våde områder. Det kan også være hele eller dele af marker, der er mindre dyrkningsegnede – eller områder, hvor du vil gøre noget ekstra for naturen.
Søger du fx permanent ekstensivering til en mark på 3 ha, som er i omdrift, så kan du altså få udbetalt ca. 250.000 kr. som engangsudbetaling. Marken kan i løbet af nogle år enten gro til med buske og træer eller bruges til afgræsning eller slæt. Begge dele er til gavn for biodiversiteten.
