Energi- og klimasyn
Energi- og klimasyn
Flere virksomheder og landbrug er i dag omfattet af krav om energi- og klimasyn. Uanset krav giver synet et klart billede af, hvor energien bliver brugt, og hvor der er potentiale for at reducere omkostninger og CO2.
Spiras er godkendt energi- og klimasynsudførende virksomhed efter Energistyrelsens godkendelsesordning og udfører energi- og klimasyn målrettet landbrug og tilknyttede erhverv


Hvad er et energi- og klimasyn?
Et energi- og klimasyn er en gennemgang af virksomhedens:
- Energianvendelse
- Tekniske anlæg og installationer
- Processer og drift
- Muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2-udledning
Synet munder ud i en konkret rapport med forslag og beregninger, som kan bruges direkte i den videre planlægning og beslutningstagning.
Vi arbejder hver dag i landbrug over hele landet. Vi kender driften, teknologierne og de reelle udfordringer, og det er en vigtig årsag til, at vi nu er godkendt efter den særlige brancheordning.
Anders Andersen, afdelingschef, Spiras
Hvem er omfattet af kravene?
Kravet gælder bl.a. større virksomheder og udvalgte landbrugs- og fødevarevirksomheder med et væsentligt energiforbrug. Er man omfattet, skal synet udføres af en godkendt aktør.
Lav et hurtigt tjek, om virksomheden er omfattet:


Hvad får virksomhed og landbrug ud af det?
Et energi- og klimasyn giver først og fremmest overblik. Men endnu vigtigere: det peger på konkrete forbedringer.
Typisk vil det give et bedre grundlag for investeringer, dokumentation til myndigheder og – i mange tilfælde – oplagte tiltag, der kan mærkes direkte på bundlinjen. For mange bliver synet startskuddet til både energibesparelser og en mere struktureret grøn omstilling.
Spiras er godkendt til at udføre energi- og klimasyn inden for landbrug og relaterede erhverv. Vi arbejder med alt fra planteavl og husdyrproduktion til maskinstationer – og rådgiver om bl.a. opvarmning, ventilation, køling, vedvarende energi og transport.
