Politisk debatmøde om landbrugets vilkår i grøn omstilling
Spiras inviterer til politisk debatmøde om landbrugets rolle i den grønne omstilling med fokus på klima, vandmiljø, råvareproduktion og udvikling i landdistrikterne.
Landbruget står midt i en stor omstilling. Krav om reduktion af drivhusgasser og bedre vandmiljø skal gå hånd i hånd med fortsat produktion af fødevarer og råvarer. De politiske beslutninger på området får stor betydning – ikke kun for landmændene, men også for arbejdspladser, følgeerhverv og udviklingen i vores lokalsamfund.
Vi inviterer til debat om balancen mellem miljømål, produktion og vækst. Hvad betyder den grønne trepart i praksis – og hvordan sikrer vi stabile rammevilkår for fremtidens danske landbrug?
Program
- Velkomst og introduktion
- Korte oplæg fra virksomheder tilknyttet fødevareerhvervet om betydningen af råvaregrundlaget og hvordan fremtiden ser ud.
Danish Agro, Brdr. Ewers, AKD/Kartoffelmelsfabrikken, Arla - Indlæg ved formand for Spiras om landbrugsperspektivet og råvaregrundlaget
- Politisk oplæg fra kandidaterne. Hvad er tankerne efter perspektivet fra virksomheder og landbrug?
15 folketingskandidater fra en række forskellige partier - Åben politisk debat mellem publikum, kandidater og erhverv.
- Afrunding
Der serveres kaffe/te, sandwich samt øl/vand under mødet.

Tilmeld dig her senest 9. marts
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






