Omlægningsplaner: Udtagning er frivillig – og med fuld betaling#

Kommunerne tegner potentialer, men ingen jorde udtages uden lodsejerens ja. Landbruget har sikret frivillighed, fuld erstatning og plads til lokal viden i den grønne omstilling, konstaterer formandskabet i Spiras i et nyhedsbrev.#

Af Henrik Jessen,
Karen Daugaard-Hansen
og Flemming Skov,
formandskabet#

Vi landmænd begynder nu at se omlægningsplaner fra kommunerne, og mange vil opleve, at der er tegnet på deres jord. Det er dog kun potentialer, og det er frivilligt.

Men hvad baggrunden for kortene? Lad os starte fra begyndelsen.

Vi stod sidste år overfor et politisk flertal for en høj klimaafgift, vandplaner med meget hård regulering til følge, og ønske om mere natur og biodiversitet samt skov. Tilsammen mange ønsker til hvad landbrugsjorden skulle bruges til. Alt dette blev samlet i Den Grønne Trepart, som landbruget er en del af.

Treparten blev nedbrudt til 23 lokale treparter. Kommunerne har i 2025 haft opgaven med at lave forslag til, hvad man kan bruge jorden til i hver kommune. Altså et kort med potentialer, og disse kort bliver nu sendt ud til lodsejerne.

Udtagning er frivillig – og med fuld betaling

Vi satte nogle klare krav op for arbejdet. Blandt andet at det skal være 100 procent frivilligt for landmanden at foretage arealudtagning samt fuld betaling for jorden. Og sådan blev det. Udtagningen er frivillig, og der er stillet 40 mia. kr. til rådighed til dem, der vil. Det skal være frivilligt, lokalt og klogt.

Men det blev også sådan, at vi stadig skal nå målstregen for vandplanerne i 2027, som vi hele tiden har skullet. Dvs., at den kvælstofreduktion, vi ikke når via arealomlægning, den skal vi løse på marken. Altså, jo flere vådområder vi får etableret desto færre restriktioner på marken. Der er derfor en god grund til at se på, om de projekter, der nu er tegnet ind, måske kan give mening.

Kortene er ikke endelige

De kort, der nu sendes ud fra kommunerne, er ikke endelige kort, de vil løbende blive ændret, vi ved, der vil være fejl, og mange steder vil lokal viden og graden af opbakning ændre kortene.

Når vi laver jordudtagning, gennemføres samtidig jordfordeling. Dvs. når nogle lodsejere udtager jord og får erstatningsjord, vil deres marker rundt om projektet kunne bytte ejer, så disse landmænd kan få samlet jorden i større klumper tæt på ejendommen. Denne del står lodsejerne selv i spidsen for, staten betaler omkostninger og skal også finde erstatningsjorden.

Overordnet skal der findes både udfordringer og muligheder i de kort, der nu er eller er på vej til at blive sendt ud, og det meget forskelligt fra ejendom til ejendom, hvordan det ser ud.

Nogle ejendomme har ikke indtegninger, andre har mange. Sidstnævnte er vi meget bevidste om.

Fra landbrugets side har vi bidraget til at finde områder til vådområder, lavbund og minivådområder. Disse er geografiske bestemt ud fra tærenet. Og giver en stor effekt på lille areal. Skov og andet natur har kommunerne indtegnet. Dette er typisk gjort efter, hvor de i forvejen har områder med ønsket skovrejsning.

Det er politisk besluttet fra Folketinget, at kortene skal vise, hvordan man kan nå i mål med kvælstofregulering i 2027 kun ved at udtage jord.

Jordudtagning er ikke løsningen for alle områder

I de meget udfordrede vandoplande til fx Knudedyb, Kolding Fjord/Snævringen, Als Sund mfl., vil det betyde en relativ stor udtagning af “høj landbrugsjord”, hvis kvælstofmålene skal løses alene ved omlægning og udtagning af landbrugsjord. Det mener vi ikke er realistisk eller den rigtige vej at gå, og derfor viser kortene også, at jordudtagning alene ikke kan løse problemet alle steder. Vi skal fortsat se på flere ting.

I disse områder arbejder vi målrettet videre via vores Kystvandråd på at finde mere fakta, lokal viden og løsninger. For der er mange ting, vi endnu skal afklare – herunder påvirkning fra spildevand og, om målet i vanplanerne er sat rigtigt. I den forbindelse skal vi huske, at vi fra landbruget har fået med i Grøn Trepart, at man fra 2028 skal lave interkalibrering med Sverige og Tyskland. Og vil de ikke jagte samme mål som os i Østersøen, så skal Danmark tilbage til det gamle mål. Dermed falder indsatsbehovet igen i Lillebælt og for flere af de udfordrede områder.

Så målstregen for kvælstofreduktion, vil flytte sig de kommende år og nye værktøjer vil opstå.

Men at få gang i omlægningen af de arealer, der mest effektivt vil tilbageholde kvælstof, det er en god ide.