Omlægningsplaner: Frivillighed – men også fælles ansvar#

Planerne er ikke en facitliste, men et katalog af muligheder. Spiras opfordrer lodsejere til at se på, hvordan grøn omstilling kan gå hånd i hånd med drift og økonomi.#

Flere kommuner sender i disse uger breve til lodsejere med arealer, der er nævnt i de lokale omlægningsplaner. For mange landmænd rejser det spørgsmålet: Hvad betyder det egentlig for min bedrift – og hvad skal jeg gøre?

Det korte svar er, at lodsejere som udgangspunkt ikke skal foretage sig noget selv. Kommunen eller Naturstyrelsen kontakter dig direkte, hvis der er et konkret projekt på vej. Men det kan være en fordel allerede nu at overveje, hvordan planerne kan påvirke ens drift – eller om man ønsker at igangsætte et projekt, eventuelt i samarbejde med naboer.

Hvad er en omlægningsplan?

En omlægningsplan er et potentialekort, der viser mulighederne for at omlægge udvalgte landbrugsarealer til nye formål, som gavner klima, natur og miljø. Planerne udspringer af Grøn Trepart-aftalerne og rummer forslag til eksempelvis vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder, skovrejsning og ekstensivering.

– Det er vigtigt at slå fast, at omlægningsplanerne ikke er en facitliste. De er et katalog over idéer og muligheder, som lodsejere kan vælge at gå ind i. At ens jord er nævnt i planen, betyder ikke, at man skal ændre driften – kun at arealet er vurderet egnet til et projekt, siger Niels Ole Præstbro, leder af grøn omstilling i Spiras.

Alle projekter bygger på frivillighed. Ingen kan tvinges til at ændre arealanvendelse. Men landbruget som sektor står over for et fælles ansvar: Hvis de frivillige projekter ikke lykkes, risikerer vi mere stram regulering direkte på markfladen.

Det gælder fx lavbundsarealer. Takker en lodsejer nej til et lavbundsprojekt, vil arealet fra 2028 blive pålagt en CO2-afgift på 800–2.500 kr./ha.

– Vi kan kun lykkes med den grønne omstilling, hvis tilstrækkeligt mange vælger at deltage. Det handler om at finde løsninger, hvor lodsejerens økonomi og drift går hånd i hånd med klima- og miljøhensyn, siger Niels Ole Præstbro.

Økonomi og støtteordninger

Deltager man i et projekt, findes der forskellige støtteordninger. Små projekter som minivådområder, skovrejsning og ekstensivering kan få direkte tilskud. I større projekter – fx vådområder og lavbund – er der mulighed for engangskompensation, værditabsordning eller erstatningsjord gennem jordfordeling.

Dog dækker kompensationen ikke altid de fulde omkostninger, og det er derfor vigtigt at søge rådgivning.

Hos Spiras står rådgivere og udtagningskonsulenter klar til at hjælpe med at vurdere, hvilke projekter og tilskudsordninger der kan være relevante, og hvordan de kan passe ind i den enkelte bedrift – både på kort og lang sigt.

For spørgsmål eller en individuel vurdering: Kontakt Spiras Grøn Trepart Task Force.