180 millioner til grøn teknologi: Her kan du søge tilskud i 2025 og 2027
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fordelt 160 millioner kroner til miljø- og klimateknologi i 2025 og 2027 – her er de indsatsområder, hvor du kan søge tilskud.
I 2025 er det muligt at søge om tilskud i indsatsområderne:
- Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke (40 mio. kr.)
- Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde (25 mio. kr.)
- Reduktion af pesticidforbrug i planteavl (30 mio. kr.)
- Reduktion af energiforbrug i væksthuse (10 mio. kr.)
- Omlægning af fjerkræsproduktion (5 mio. kr.)
I indsatsområdet ”Omlægning af fjerkræsproduktion” kan du søge tilskud til omlægning fra burægsproduktion til anden ægproduktion.
I 2027 er det muligt at søge om tilskud under indsatsområderne:
- Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde (10 mio. kr.)
- Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse (5 mio. kr.)
- Reduktion af energiforbrug fra fjerkræsstalde (10 mio. kr.)
- Reduktion af energiforbrug i planteavl (25 mio. kr.)
Der er i alt afsat 180 millioner fordelt over perioden fra 2025 – 2027. De 160 millioner er fordelt på ovenstående indsatsområder, de sidste 20 millioner vil blive brugt i 2027, men vi ved endnu ikke i hvilke indsatsområder.
De præcise detaljer for indsatsområderne kendes endnu ikke, men vi holder dig opdateret, så snart vi ved mere. Det er dog allerede klart, at der i 2025 kan søges tilskud til overdækning af gylletanke og sprøjteteknologi. Derimod forventes der ingen tilskudsrunde for miljøteknologi i 2026.
Styrelsen oplyser, at tilskuddene kan søges i efteråret 2025 og 2027. Forhåbentlig ved vi meget mere om ordningen sidst på foråret / i starten af sommeren.