NutriFair 2025
Kom og mød Spiras på stand A-1032 på NutriFair, Danmarks specialiserede fagmesse for husdyrproducenter.
Kl. 9.00 onsdag d. 15. januar 2025 åbnes dørene til NutriFair i Messe C, Danmarks specialiserede messe inden for produkter til husdyrproduktion.
Som altid er det gratis for fagfolk at komme til messen, og her kan du hente ny inspiration og viden med hjem.
På stand A-1032 møder du en håndfuld af Spiras’ rådgivere, som gerne inviterer på en kop kaffe eller en fadøl. De tager gerne en snak med dig om betydningen af Den Grønne Trepart, generationsskifter, minivådområder eller noget helt fjerde – du bestemmer.
Du kan allerede nu bestille din gratis billet til NutriFair – måske har du også lyst til at invitere naboen, et par medarbejdere eller andre med.
Vi sætter fremtidens landbrug under lup på NutriFairs Scene 1
Onsdag: Generationsskifte i landbruget kl. 10.30
Spiras er på scenen med et indlæg, der sætter fokus på både de hårde og bløde aspekter ved at overdrage en virksomhed. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen og afdelingschef i ejendom og jura Ellen Bruun Andersen fra Spiras vil guide deltagerne gennem emner som planlægning, finansiering, og personlig afklaring.
Torsdag : Grønne visioner og energiske muligheder
- Kl. 10.30: Anders Andersen, afdelingschef i udvikling & energi hos Spiras, vil belyse, hvordan landmænd kan udvikle deres arealer og værdier i en tid præget af VE-udvikling og Grøn Trepart.
- Kl. 11.30: Energirådgiver Kent Bisgaard fra Spiras’ TjekEnergien tager deltagerne med på en rejse ind i fremtidens elektriske landbrug. Priserne på batterier falder, men hvad betyder det for overgangen til elektrisk udstyr – og hvordan kan det gavne din forretning? Han ser nærmere på, hvilke nye muligheder det åbner for i din virksomhed.
- Kl. 13.00: Chefkonsulent Lars Villadsgaard Toft fra SEGES Innovation og projektudvikler Heinrich Lüllau fra Spiras vil præsentere potentialet i biogas, biokul og pyrolyse som forretningsområder, der kan spille en central rolle i fremtidens klimaløsninger.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.
