Medlemskab giver rabatter og ro i hverdagen
Landmand Jonas Rubæk fra Lolland er nyt medlem af Spar Bonde Indkøbsklub – han oplever både tidsbesparelse og økonomiske gevinster.
Med udsigt til Guldborgsund driver Jonas Rubæk en slagtegriseproduktion med ca. 8.000 grise årligt og 600 hektar planteavl. Siden januar har han været medlem af Spar Bonde Indkøbsklub, og det har allerede vist sig at være en fordel.
– Jeg sparede godt på efterårskemi ift. det, jeg selv havde indhentet – der var en større rabat, end hvad jeg selv kunne fremskaffe, fortæller han.
Mund til mund og kendt rådgiver
Jonas Rubæk hørte om indkøbsklubben gennem en landmandskollega. Samtidig kendte han i forvejen planteavlsrådgiver Henrik Mulvad Madsen, der står for den daglige drift af Spar Bonde.
– Jeg har kendt Henrik fra hans tid i AgroMarkets. Så da jeg hørte om Spar Bonde, syntes jeg, det var tid at prøve det af, siger han.
Indtil videre har Jonas brugt medlemskabet til indkøb af efterafgrøder, efterårskemi og samarbejdsaftaler. Han fremhæver især den tryghed, det giver at vide, at nogen holder øje med priser og indkøbsmuligheder.
– Det sparer mig tid i hverdagen. Jeg skal ikke ærgre mig over, at jeg ikke fik forhandlet prisen ned. Når man kan se, at der er rabat, så er der også noget tilfredshed i det, fortæller han.
Gode opdateringer og bred rækkevidde
Udover rabatterne sætter Jonas Rubæk pris på de løbende opdateringer, som klubben sender om kemi, gødning og samarbejdsaftaler.
– Det er nogle gode opdateringer, hvor man kan følge med i, hvad der rører sig. Og samtidig er der gode samarbejdsaftaler, som jeg også bruger, siger han.
Han peger også på, at Spar Bonde favner bredt på tværs af landsdelene.
– Jeg har jo jyske kolleger, og jeg synes, det er godt, at vi kan holde konkurrencen skarpere på kryds og tværs – også her fra Lolland, understreger han.
Fakta om Spar Bonde
- Spar Bonde er en indkøbsklub for landmænd. I dag er der ca. 450 medlemmer.
- Klubben samler landmænd på tværs af landsdelene for at opnå bedre priser på bl.a. kemi, gødning og efterafgrøder. Der tilbydes også samarbejdsaftaler med rabatter på forskellige ydelser og produkter.
- Spar Bonde udsender løbende opdateringer, så medlemmerne kan følge med i markedet og udnytte fordelene.
- Læs mere om Spar Bonde Indkøbsklub









