Markvandring: Maltbyg dyrket efter regenerative principper
Vil du gerne blive klogere på, hvad maltbyg dyrket efter regenerative principper egentlig indebærer. Så deltag i markvandringen den 27. juni.
Vil du gerne bidrage konstruktivt til diskussionen om, hvordan vi bedst muligt griber det potentiale der er omkring regenerativt landbrug lige nu, og samtidig undgår greenwashing og udvanding af begrebet regenerativt landbrug, så kom og deltag i markvandingen den 27. juni.
Kan regenerativt landbrug egentlig omfatte brug af pesticider og mineralsk gødning, eller bør det kun være dyrket økologisk. Kan det gå at pløje, selvom man dyrker efter regenerative principper. Det og andre relevante emner diskuterer vi på dagen. Omdrejningspunktet for dagen er maltbyggen, men hvad med de andre afgrøder i sædskiftet, skal de også dyrkes efter regenerative principper, og hvem aftager dem. Kom endelig og giv dit besyv med.
Markvandringen er hos en landmand, som skal levere maltbyg dyrket efter regenerative principper til DLG i 2025. Sammen med andre bedrifter indgår denne som pilotgård i et projekt om regenerativt landbrug, som ledes af SEGES Innovation, og hvor DLG, Carlsbergs Forsknings Laboratorie, Viking Malt og SAI-platformen er samarbejdspartnere. På bedrifterne afprøves SAI’s rammesæt ”Regenerating Together Framework” med det formål at teste om den platform kan bruges til en standardisering og på sigt måske verificering af regenerativt landbrug.
Hør mere om alt dette til markvandringen, hvor vi selvfølgelig også skal se maltbyggen, der er dyrket efter regenerative principper.
Vi håber at se dig.

Tilmeld
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.