Markudledningskort klar på landmand.dk#

Nyt markudledningskort fra SEGES viser risikoen for kvælstofudvaskning – brug det som pejlemærke for fremtidens markplaner.#

 

Du kan nu på landmand.dk se et nyt markudledningskort udarbejdet af SEGES for Landbrug og Fødevarer. Formålet med det nye kort er at vise, hvordan kvælstofudledningen til kyst fra marken varierer set ud fra: Jordtype, netto-nedbør og kvælstofretention. Retentionskortet er altså en del af markudledningskortet. Den aktuelle dyrkningspraksis indgår ikke i grundlaget for kortet.

– Markudledningskortet er beregnet ud fra, at alle marker teoretisk er tilsået med samme afgrøde. Det er vigtigt at understrege, at markudledningskortet ikke siger noget om den konkrete kvælstofudledning fra en mark i dag, da den også afhænger af dyrkningspraksis. Kortet, kan man sige, viser udvaskningsrisikoen ud fra de naturgivne forhold, fortæller Niels Ole Præstbro, leder af grøn trepart hos Spiras.

 

Kig om markerne er over eller under gennemsnittet#

Selvom kortet kan være en smule svært at læse, er pointen enkel: De blå marker er dem, som ud fra de naturgivne forhold udleder mere kvælstof til kysten end gennemsnittet for det pågældende kystvandopland.

– Hvis en mark fx er lyseblå, er det gennemsnitligt, og hvis den er mørkeblå, udledes der i forhold til gennemsnittet mere end dobbelt så meget kvælstof set ud fra de naturgivne forhold – der er ikke medregnet, hvordan du dyrker jorden, siger Niels Ole Præstbro og tilføjer, at man ikke direkte kan sammenligne marker på tværs af kystoplande.

 

Sådan kan du bruge kortet#

Der er stadig uafklaret, hvilken kvælstofmodel og kompensation du som landmand får i 2027. Men du kan bruge kortet til en dialog med din rådgiver fx om:

• Hvordan kan jeg tilpasse afgrødevalget, så kvælstofudledning mindskes på de arealer der fx er blå og mørkeblå?
• Hvor kan man etablere vådområder, ekstensivere eller plante skov for at få den største effekt på kvælstof?
• Hvilke scenarier for virksomheden er der, hvis man bruger kortet som et pejlemærke for markreguleringen i 2027?

 

Hvad kan vi hjælpe dig med nu?#

Selvom vi stadig mangler vigtige forudsætninger for at kunne lave en markplan 2027, kan det være særdeles relevant at få kigget på, hvilke muligheder og begrænsninger, der tegner sig i dit område om på dine arealer.

Derfor tilbyder Spiras i samarbejde med Udtagningskonsulenterne at udarbejde en arealscreening, som vil være et godt udgangspunkt for en dialog mellem dig og udtagningskonsulenten. Meget ofte vil det være relevant at inddrage din planteavlskonsulent.

 

Hvad skal på plads inden, vi kan lave din markplan 2027?#

• Udledningsmodellen (hvor meget må din bedrift udlede): Politisk aftale udestår fortsat – forventes til november 2025
• Kompensationsmodellen (hvor meget bliver du kompenseret for de begrænsninger du bliver pålagt). Politisk aftale udestår fortsat – forventes til november 2025
• Braklægningspunktet: Blev politisk aftalt i juni 2025. Læs mere herom i faktaboksen nedest.

Den endelige 2027-model for tildeling af kvælstofkvoter og kompensation er forsinket, da det skulle være besluttet i foråret 2025.

 

Kontakt os for yderligere info#

Du sidder måske med mere overordnede tanker eller bekymringer, som kan give behov for en struktureret dialog om de mere strategiske overvejelser. Her er Spiras klar til at sætte lys på din og bedriftens fremtid.

Kontakt gerne taskforce for Grøn trepart i Spiras, hvis du har brug for sparring: Grøn Trepart

Faktaboks: Braklægningspunktet, hvad ved vi nu.

Hvis man i et kystvandopland fx Knudedyb ikke i 2027 kommer i mål med kollektive virkemidler inkl. skovrejsning og permanent ekstensivering, så vil man regulere på markerne.

Denne regulering vil gå til braklægningspunktet for hele oplandet. Hvis et vandområde ikke lever op til målopfyldelsen, kan der ikke stilles krav, der går videre end dyrkning med vårbyg efterfulgt af efterafgrøder. Der står i aftaleteksten:

“Aftalepartierne er enige om at fastsætte braklægningspunktet oplandsspecifikt svarende til, hvor vandoplandet netop kan overholde udledningsgrænsen ved dyrkning af vårbyg med efterafgrøder (gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handelsgødning til norm) på hele landbrugsarealet i vandoplandet. Det er op til den enkelte landbruger at afgøre, hvilke virkemidler der i praksis anvendes for at leve op til reguleringen. Det kunne f.eks. være ved at ændre afgrødevalg, såsom at omlægge nogle arealer til græs for at muliggøre at kunne have majs på andre dele af landbrugerens bedrift eller at vælge at braklægge nogle marker.”

Læs også: Spiras mener: Aftale om kvælstofregulering kan koste lokale løsninger livet.