Landmandsdrevet innovation - et projekt for dansk landbrug
Vær med til at forme fremtidens landbrug – bliv en del af et stærkt netværk og få mere viden om, hvad der virker på marken.#
Vi inviterer dig til informationsmøde om projektet Landmandsdrevet Innovation. Informationsmødet er ganske uforpligtende, og på dagen vil vi fortælle mere om dine muligheder og hvordan vi sammen kan dele og teste gode idéer for en endnu mere miljøvenlig planteproduktion.
Landmandsdrevet Innovation gennemføres i hele landet og handler om, hvordan I som landmænd kan løfte hinanden med hele jeres idérigdom og innovationskraft.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og etableret af Teknologisk Institut og Agrovi, og har fokus på at skabe fremtidens bæredygtige planteproduktion gennem samarbejde, videndeling og praktiske forsøg.
Målgruppen for projektet er landmænd med jord.
Program#
- Kort præsentation af projektet og hvordan du kan være med
- Mulighed for at danne eller blive en del af lokale innovationsgrupper
- Let forplejning og tid til netværk
Tilmeld dig her#
Du kan tilmelde dig informationsmødet her
Om Landmandsdrevet Innovation#
Landmandsdrevet Innovation (Farmer-Driven Innovation) er et nyt, nationalt projekt, der bringer danske landmænds egne idéer og erfaringer i centrum for udviklingen af fremtidens bæredygtige landbrug.
Projektet samler landmænd fra hele landet i regionale innovationsnetværk, hvor de – i samarbejde med rådgivere og eksperter – udvikler, tester og deler nye løsninger for mere miljøvenlig planteproduktion.
Formålet er at skabe en platform, hvor landmænds praksisnære idéer hurtigt kan afprøves, dokumenteres og komme hele landbruget til gavn – til fordel for miljø, natur og økonomi.
Projektet er støttet med 23 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og løber fra 2025 til 2027. Landmandsdrevet Innovation drives i samarbejde mellem regionale rådgivningsselskaber landet over samt Teknologisk Institut og Agrovi, der er initiativtagere.
Læs mere på landmandsdrevet.dk
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.







