Landmand om kvælstofaftale: Fagligheden forsvinder – det giver ingen mening

Hos mælkeproducent Eigil Miang ved Rødding viser den nye kvælstofaftale sine konkrete, negative konsekvenser. I en videoserie hen over sommeren besøger Spiras landmænd i Knudedyb-oplandet, som fortæller, hvordan de skærpede kvælstofkrav ændrer deres hverdag og deres bedrifter.

– Fagligheden forsvinder, og det giver for mig, som har drevet landbrug i 25 år, slet ingen mening.

Sådan lyder den kontante, kritiske vurdering fra mælkeproducent Eigil Miang ved Rødding, som er den første landmand, Spiras besøger i en ny videoserie om konsekvenserne af den omstridte kvælstofaftale.

Hen over sommeren interviewer vi en række landmænd, der alle har det til fælles, at deres arealer afvander til Knudedyb – et område, hvor kravene til kvælstofreduktioner er blandt de skrappeste i Danmark. Her fortæller de med udgangspunkt i deres egne bedrifter, hvad den nye regulering betyder i praksis.

SE VIDEO

Markant mere brak

For Eigil Miang er konsekvenserne markante. I dag dyrker han 140 hektar majs, men fra 2027 bliver arealet reduceret til blot 65 hektar. Samtidig stiger de braklagte arealer fra 11 til 39 hektar – også på jord, der ligger tæt ved ejendommen og er særligt velegnet til at producere foder til bedriftens malkekøer.

For at opretholde produktionen har han derfor været nødt til at købe jord ved Tiset, omkring 15 kilometer fra gården. Det betyder længere transporter, højere omkostninger og en mindre klimavenlig og effektiv drift, mens majsproduktionen i praksis blot flyttes til et andet sted.

Med videoserien ønsker Spiras at sætte fokus på de konkrete konsekvenser af kvælstofaftalen og rejse den grundlæggende debat om, hvorvidt så vidtgående indgreb i dansk landbrug reelt hviler på et tilstrækkeligt solidt fagligt grundlag.