Knudedyb-krav vækker fortsat stor bekymring

Mere end 60 landmænd og interessenter deltog i statusmøde om de omfattende krav til kvælstofreduktion i Knudedyb. Jysk Landboforening og Spiras efterlyser en mere nuanceret regulering og advarer om store konsekvenser for landbruget i området.

Bekymringer og frustrationer har længe ulmet blandt de landmænd, der leder deres vand mod Knudedyb i Vadehavet.

Årsagen er de omfattende krav til reduktion af kvælstofudledningen, som for mange vil få vidtrækkende konsekvenser. I alt skal udledningerne ned med 2.000 tons – en reduktion på hele 80 procent – og for flere bedrifter kan det betyde, at store arealer må lægges brak.

Hvor står arbejdet med de massive krav lige nu? Det fik godt 60 deltagere et grundigt indblik i, da Jysk Landboforening og Spiras inviterede til statusmøde på Hovborg Kro. De to foreninger fortsætter deres fælles indsats for at sætte fokus på udfordringerne i Knudedyb og efterlyser en regulering, der tager højde for den samlede økologiske virkelighed – og ikke alene bygger på én faktor. Den såkaldte 90 pct.-fraktil.

Stor omkalfatring

Inden det gik løs med indlæg og orientering om, hvad der arbejdes med, tog Allan V. Pedersen, formand i Jysk Landboforening, i sin velkomst et kig på den aktuelle politiske situation efter regeringsdannelsen i sidste uge.

– Jeg vil mene, at det vi oplever i landbruget lige nu, er den største omkalfatring siden stavnsbåndets ophævelse. Men uanset, om man driver et stort eller et mindre landbrug, lille, uanset man er økolog eller ej, så er det nu engang sådan, at vi producerer det, som forbrugerne efterspørger. Vi er nødt til at lade markedet bestemme, fastslog Jysk-formanden.

Han føjede til: – Der skal ikke være tvivl om, at vi med treparten har committet os til at være med i en bæredygtig udvikling. Men det bekymrer mig, at vi har fået en rød regering med ideologiske holdninger, der spænder helt fra Enhedslisten ude på den yderste venstrefløj over til Moderaterne. Vi arbejder fortsat i treparten, men vi må erkende, at der er kommet meget mere oveni med kvælstofaftale og sprøjteforbud. Det bliver en kæmpe opgave, for vi har ikke arealer nok, så vi har en kæmpeopgave at få det til at ske, mente Allan V. Pedersen.

SE VIDEO: Bliv klogere på Knudedyb-problematikken

Et åbent tidevandssystem

Formandskollegaen i Spiras, Poul Christensen, konstaterede, at kravet om en reduktion på omkring 2000 ton kvælstof vil få vidtrækkende konsekvenser for landbruget i området. Han peger på, at der er tale om et indgreb, som grundlæggende vil ændre vilkårene for at drive landbrug, og at mange landmænd har svært ved at se, hvordan målsætningen overhovedet skal kunne realiseres i praksis.

– Også i Spiras bakker vi fortsat op om den grønne trepart, den lokale forankring og frivillige løsninger. Men vi kan ikke tale om langsigtede løsninger og samtidig presse landmænd ud i kortsigtet brak. Vi accepterer ikke, at et åbent tidevandssystem behandles som et lukket kar. Og vi accepterer ikke, at landbruget får hele regningen, når forklaringen er langt mere sammensat, siger Poul Christensen.

Og at problematikken ude i Vadehavet er en kompliceret størrelse, kom der flere bud på i løbet af mødet, hvor der fra deltagerne var en række holdninger, der satte spørgsmålstegn ved indsatskravet. F.eks. mente en deltager, at fuglelivet er forringet på grund af for lidt næringsstof.

Stine Bundgaard Larsen, politisk chef i SAGRO, og Kåre F. Andersen, næstformand i Jysk Landboforening, gennemgik, hvordan Jysk og Spiras har forsøgt at påvirke den politiske proces med blandt andet møder med de nu tidligere ministre, Jeppe Bruus og Stephanie Lose. Også arbejdet i Kystvandrådet fortalte de om. Her er der gang i nogle arbejdspakker – blandt andet om næringsstofudveksling mellem de fire dyb – Grådyb, Knudedyb, Juvre Dyb og Lister Dyb – og endelig samarbejde med hollændere og tyskere, som er lige så frustrerede over beregningsmetoden.

Vær nysgerrige

Endelig var der indlæg omkring den lokale Trepart Vadehavet af Sally Huntingford fra Vejen Kommune, der er sekretær for treparten, mens hendes kollega, Ebbe Evendorf Høy, fortalte om forskellige hotspot-analyser rundt omkring i oplandet til Knudedyb.

Udtagningskonsulent Emil Haugaard Smed, SAGRO, afsluttede ved blandt andet at gennemgå de kollektive virkemidler, som er så vigtige for at få reduceret kvælstofudledningerne.

Flere gange i løbet af mødet blev landmændene opfordret til at være nysgerrige på projekter som minivådområder, lavbundsprojekter samt skovrejsning.

Landmand Jan Toft Nørgaard, der også er formand for bestyrelsen i Arla, undgik dog ikke at levere følgende replik:

– Husk, landbrugsjord er kritisk infrastruktur…