Info om tilsynskampagne i 2026 på landbrug i Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune har fastlagt tilsynskampagnen for 2026 rettet mod gyllebeholdere i det åbne land.
Aabenraa Kommune gennemfører i 2026 en tilsynskampagne rettet mod gyllebeholdere i det åbne land. Formålet med tilsynet er at kontrollere, om fritliggende gyllebeholdere overholder vilkårene i landzonetilladelsen/miljøgodkendelsen samt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og beholdekontrolbekendtgørelsen.
Der vil være fokus på:
- Vilkår til afskærmende beplantning i landzonetilladelsen/miljøgodkendelsen
- Flydelag eller lukning af teltdug
- 5 eller 10 års beholderkontrol
- lovkrav om gyllealarm og jordbarriere
- Registrering i BBR
Det forventes, at der vil blive udført kampagnetilsyn på ca. 15 gyllebeholdere, og tilsynene vil omfatte gyllebeholdere på både husdyrbrug og ejendomme uden husdyr. Kampagnetilsynene udføres som uvarslede fysiske tilsyn.
Til orientering vil der blive opkrævet brugerbetaling for tilsynet jf. reglerne i brugerbetalingsbekendtgørelsen. Taksten for miljøtilsyn i Aabenraa Kommune er for 2026 fastlagt til 981 kr. pr. time.







