Hemmeligheden bag færre arvestridigheder
Et klart testamente kan spare dine efterladte for både konflikter og svære beslutninger
Har du set Mit testamente på DR1?
Det har vi – og desværre kan vi nikke genkendende til programmets budskab: Alt for mange får aldrig taget stilling til, hvad der skal ske med deres arv, når de dør. Det efterlader familien med svære samtaler og potentielle konflikter oven i sorgen. Mange kommer i klemme, og selv om man kan have en holdning til arv, så kan den være svær at få frem.
Ingen bryder sig om at forholde sig til døden. Derfor vælger nogle helt at undlade at tage stilling til, hvad der skal ske med formue, pension og virksomhed, når man dør. Men det er sjældent en god idé –
Arven uden testamente
Hvis du ikke opretter et testamente, er det arvelovens regler, der afgør, hvem der arver efter dig. Her er der en fastsat arverækkefølge, som ikke nødvendigvis matcher dine ønsker eller din families situation.
Spiras’ jurister, Ulla Eg og Marina de Paoli, har gennemgået, hvordan arven fordeles – afhængigt af om du har børn eller ej:
Når arven skaber konflikt
Arvekonflikter opstår af mange grunde. Det handler sjældent kun om penge, men ofte også om følelser – om at føle sig forbigået, snydt eller ikke forstået. Manglende indsigt i baggrunden for afdødes beslutninger kan hurtigt give grobund for uenighed.
– For at undgå arvestridigheder er det afgørende at oprette et klart og opdateret testamente med professionel rådgivning, så dine ønsker ikke kan misforstås, pointerer jurist Marina de Paoli fra Spiras.
Hun understreger samtidig, at testamentet bør hænge sammen med dine pensions- og forsikringsbegunstigelser og tage højde for forskellige livssituationer – fx skilsmisse, sammenbragte familier eller generationsskifte.
– Derudover er det en god idé at tale åbent med dine nærmeste om dine valg og forklare baggrunden for dem. Det kan forebygge tvivl og konflikter, når arven en dag skal fordeles.
Det er svært at forholde sig til døden. Men netop derfor er det vigtigt at tage stilling i tide – og tage ansvar for dem, du efterlader.
Tag fat i os hos Spiras, og få lavet et testamente, der er klart, gennemtænkt og tilpasset din situation.







