Grøntsagsdispensation afslører vilkårligheden i L5
Dispensation til grøntsagsproducenter løser ikke det grundlæggende problem med L5 – den understreger det.
Aftalepartierne bag den nye gødskningslov, L5, har nu indgået en tillægsaftale, der fritager grøntsagsproducenter fra den nye kvælstofregulering i 2027. Samtidig skal reguleringen omkring Knudedyb undersøges nærmere, skriver TV SYD.
Begrundelsen er blandt andet, at grøntsagsproducenterne står over for særlige udfordringer ved overgangen til den nye regulering.
Hos Spiras vækker det principiel kritik.
– Hvis loven kun kan hænge sammen, når politikerne begynder at fritage de afgrøder, som politikerne kan genkende fra middagsbordet, så er der noget grundlæggende galt. En gulerod eller et løg fortjener ikke politisk særbehandling frem for hvede eller rug. Alle afgrøder er en del af dansk landbrug og fødevareproduktion. Vi har brug for faglig korrekt regulering – ikke en popularitetskonkurrence mellem afgrøder, siger Poul Christensen, formand for Spiras.
Spiras understreger, at kritikken ikke er rettet mod grøntsagsproducenterne. Tværtimod viser behovet for en dispensation ifølge organisationen, at problemerne ligger i selve reguleringen. At løse problemet for én gruppe ved politisk at trække netop den gruppe ud af reglerne skaber et nyt problem for alle de landmænd, der bliver tilbage.
– Lad mig slå én ting fast: Grøntsagerne fejler ingenting. Det gør politikernes behandling af dem – og af resten af landbruget. Når politikerne beslutter, at én gruppe landmænd skal fritages for en byrdefuld regulering, mens andre producenter fortsat skal bære den, skal forskellen hvile på et sagligt og retligt holdbart grundlag. Det gør den her forskelsbehandling ikke. Det er efter vores vurdering i strid med EU-rettens lighedsprincip, siger Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras.
EU-Domstolens praksis på landbrugsområdet fastslår, at sammenlignelige situationer ikke må behandles forskelligt uden en objektiv retlig begrundelse. Domstolen har både underkendt forskellig behandling af sammenlignelige landbrugsprodukter og national landbrugsregulering, der tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.
– Det her er ikke en juridisk gråzone, som man bare kan politisk forhandle sig ud af. Lighedsprincippet er et grundlæggende EU-retligt princip. Man kan ikke frede de politisk populære afgrøder og sende regningen videre til dem, der dyrker hvede, rug eller andre afgrøder. Det er forskelsbehandling. Og det bliver ikke mindre ulovligt af, at formålet er at reparere en lov, der allerede har vist sine alvorlige mangler, siger Nikolaj Schulz.
