Generationsskifte - når beslutningen er svær, men nødvendig
Mange udskyder generationsskiftet – ikke af modvilje, men fordi processen rummer både personlige og økonomiske barrierer. Den 12. marts sætter vi fokus på, hvad der bremser beslutningen, og hvad der kan skabe klarhed og motivation.
Mødet giver indsigt i generationsskifteprocessen og de typiske barrierer, der opstår undervejs. Vi fortæller om motivation og afklaring i forhold til rollen som ejer, leder, ansat og menneske – og ser på, hvordan tillid til næste generation, troen på fremtiden og overgangen til en ny livsfase spiller ind.
På mødet kan du også høre Jan Toft Nørgaards personlige fortælling om generationsskiftet på Nørrevang Mælk – et skifte, der blev udført til en medarbejder.
For ham handlede skiftet ikke kun om virksomheden, men om fortsat at være en del af fællesskabet, hverdagen og det sociale liv på landet. Som han siger:
“Hvem er man, når man giver sit livsværk videre?
Temaer, vi berører:
-
Hvad motiverer dig til at tage næste skridt?
-
Lederskab og tab af identitet
-
Tillid til næste generation
-
Troen på fremtiden
-
Pensionstilværelsen
-
Overgangen fra selvstændig til ansat – eller helt ud af virksomheden
Derudover dykker vi ned i de formueretlige overvejelser, som ofte fylder meget i beslutningsprocessen:
-
Er min formue stor nok?
-
Overførsel af formue til næste generation
-
Skat som motivation eller barriere
-
Tilskuds- og støtteordninger
-
Betydningen af nye vurderinger
Som en del af mødet præsenteres kundecases, der giver et konkret indblik i, hvordan andre har håndteret deres generationsskifte – med både udfordringer, overvejelser og løsninger.
Mødet henvender sig til dig, der står over for et kommende generationsskifte eller som mærker, at beslutningen presser sig på, men endnu ikke er taget.
Foreløbigt program
Frokost
Velkomst samt introduktion til hvad der motiverer til generationsskifte, selve generationsskifteprocessen og barrierer
ved Ulla Eg, Teamleder ejendom & jura og Ellen Bruun Andresen, afdelingschef Jura & HR
Hvem er man, når man giver sit livsværk videre?
For Jan Toft Nørgaard handlede generationsskiftet ikke kun om virksomheden – men om at blive i fællesskabet, i hverdagen og i det sociale liv på landet. Hør hans personlige fortælling – interview ved Carina Persson Schmidt, jurist og ejendomsrådgiver
Pause
Strategi og proces ved Ulrik Simonsen, driftsøkonomikonsulent
Familieretslige dispositioner i forbindelse med generationsskiftet ved Marina de Paoli, jurist
Afrunding på dagen

Tilmeld dig her
Tilmeldingsfrist: Mandag 9. marts 2026.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






