Generalforsamling 2026
Spiras indkalder til generalforsamling torsdag 26. marts 2026 i Agerskov-Hallen.
Program
18.00: Spisning
18.45: Jesper Steinmetz, TV-vært, journalist og korrespondent, der med humor og skarphed deler historier fra et liv på farten og bag nyhedernes kulisser
19.30: Generalforsamling
Dagsorden
- Valg af dirigent og stemmetællere
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Debat om beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af formand, på valg er:
- Poul Bøving Christensen (modtager genvalg)
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer, på valg er:
- Claus Fink Jørgensen (modtager genvalg)
- Martin Lambert Pedersen (modtager genvalg)
- Søren Laustsen (modtager genvalg)
- Wilma van den Hengel (modtager genvalg)
- Eventuelt øvrige valg
- Valg af revision
- Eventuelt
Valg af formand samt bestyrelsesmedlemmer foregår digitalt. Der kan stemmes via mobil, tablet eller pc – vi anbefaler at stemme via mobil eller tablet.
Det er derfor vigtigt, at du som stemmeberettiget har indtastet dit fulde navn samt korrekt mailadresse og mobilnummer ved tilmelding.
Indkomne forslag
Fristen for indsendelse af forslag til den kommende generalforsamling var den 1. februar 2026. Vi har modtaget to forslag, som begge er indsendt rettidigt og derfor vil indgå i dagsordenen for generalforsamlingen torsdag den 26. marts.
Nedenfor finder du en kort gennemgang af de indkomne forslag. Forslagene vil blive behandlet i henhold til dagsordenen på generalforsamlingen, hvor der også vil være mulighed for spørgsmål og drøftelse. Bestyrelsens umiddelbare holdninger til de indkomne forslag vil være gengivet efter hver af forslagene.
Vi ser frem til en god og konstruktiv generalforsamling og håber at se mange af jer.
1: Forslag til vedtægtsændringer – fremsendt af bestyrelsen. Forslaget er af teknisk karakter. Bestyrelsen anbefaler generalforsamlingen at stemme ja til forslaget.
2: Forslag til vedtægtsændringer – fremsendt af Carl Heiselberg m.fl. Overordnet foreslås en opsplitning af Spiras’ bestyrelse, så der fremover skal være valgt en: 1: Bestyrelse med det overordnede ansvar for drift af den kommercielle rådgivningsvirksomhed og den samlede økonomi. 2. Et politisk udvalg med ansvar for at varetage de erhvervspolitiske interesser. Bestyrelsen betragter dette forslag til vedtægtsændringer som vidtgående – og anbefaler generalforsamlingen at stemme nej til forslaget.
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen redegøre nærmere for bestyrelsens vedtægtsforslag og baggrunden for, at bestyrelsen ikke kan anbefale det af Carl Heiselbergs fremsendte forslag.
Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen – find dit bestyrelsesmedlem
Fuldmagt
I §16 står der følgende om fuldmagt: “Et aktivt medlem, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan ved fuldmagt lade sig repræsentere af et andet aktivt medlem. Ingen person kan medbringe mere end én fuldmagt.
Fuldmagtshaverens stemme vægter dermed dobbelt ved afgivelse af sin stemme.

Tilmelding – skal ske senest søndag 22. marts 2026
Er du aktivt medlem, og ønsker at gøre brug af din stemmeret på generalforsamlingen, er det vigtigt, at du udfylder din mailadresse samt mobilnummer korrekt ved tilmelding.
Er I to personer fra samme husstand / selskab, der har stemmeret, skal hver person tilmelde sig – sørg for, at det ikke er den samme mailadresse og mobilnummer, der benyttes.
Ønsker du at tilmelde flere personer, er du velkommen til at skrive det i antal. Vær dog opmærksom på, at de andre personer ikke har stemmeret denne aften. Er det gældende, skal personen selv tilmelde sig.
Udfyld formularen
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.






