Gen Z på gårdene – mere end “bare arbejde”#
Unge praktikanter kræver tydelig kommunikation, mening og moderne rammer. Her er, hvad du som landmand bør vide.#
De unge praktikanter, der i dag træder ind på danske landbrug, hører som regel til Generation Z – født mellem omtrent 1997 og 2012. De er digitale indfødte, vant til hurtig adgang til information, konstant feedback og et samfund, hvor klima, etik og social ansvarlighed er centrale temaer.
Når de søger en praktikstilling, vil de ikke bare udføre arbejdsopgaver; de ønsker at forstå, hvorfor arbejdet betyder noget, og hvordan de selv spiller en rolle i helheden.
– For at tiltrække og fastholde Gen Z-praktikanter må landmænd tilpasse deres tilgange. Det begynder med en god onboarding: En fast kontaktperson fra dag ét, en visuel introduktion til arbejdspladsen og tydelige forventninger er fundamentet for tryghed og tillid, fortæller HR- og rekrutteringsrådgiver Sara Macedo fra Spiras.
Visuel kommunikation
Når praktikanter føler sig set og guidet, vokser deres engagement. Kommunikation skal i vid udstrækning være digital, visuel og nem at tilgå via mobil – korte videoer, tjeklister og beskedkanaler fungerer ofte bedre end lange manualer.
Sara Macedo har arbejdet med international arbejdskraft i landbruget i en årrække og fremhæver vigtigheden af integrationsindsigt:
– For nogle år siden oplevede vi ofte misforståelser, når udenlandsk arbejdskraft skulle finde sig til rette på danske gårde. Derfor har vi udviklet kurser og workshops, der hjælper både landmænd og praktikanter med at afstemme forventninger og forstå hinandens kulturer, fortæller hun.
Husk det sociale
Samtidig bør landbruget give mulighed for fleksibilitet. Selvom arbejdet i mark og stald binder til sæsoner og rytmer, kan der med fordel udvises fleksibilitet omkring arbejdstider, studiesamlinger og små ændringer i vagtplanen. Ved at give praktikanterne en vis indflydelse signalerer man gensidig respekt og ansvarsfølelse. Og ikke mindst må det sociale aspekt ikke glemmes.
– Og for udenlandske praktikanter kan det være en uvurderlig støtte at blive inviteret med til fællesspisning, lokale ture eller bare en kop kaffe i pauserne, siger Sara Macedo.







