Er regenerativt landbrug den nye helt? 

Politikere, virksomheder og forbrugere har ikke kun fået øjnene op for; Regenerativt landbrug. Fra nogen stilles der nærmest krav. Men er en række af de regenerative praksisser ikke allerede udbredt i dansk landbrug?

Af Jørgen Schultz,
pressechef i Spiras
 

Landbruget står midt i en grøn brydningstid. Forventningerne fra omverdenen stiger, uanset om man ser mod Christiansborg, detailhandlen eller forbrugerne. Alle efterspørger bæredygtighed, klimahensyn og dokumentation – og de gør det nu. 

Midt i denne udvikling vokser en ny tilgang frem; regenerativt landbrug. En dyrkningsform, der ikke blot søger at reducere belastningen på miljø og klima, men som sætter sig for at forbedre jordens tilstand. En landbrugsform med ambitioner om at efterlade jorden i bedre stand, end vi modtog den. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt – og måske er det netop derfor, interessen vokser. 

Når jorden bliver helten 

Regenerativt landbrug er ikke en enkelt metode, men en tilgang. Den hviler på principper som minimalt jordbearbejdning, permanent jorddække, diversitet i sædskifte og fokus på kulstofbinding. Det er ikke en model, der passer ind i ethvert system – men den tilbyder en ny måde at tænke produktion og jordforvaltning på. 

Og vigtigst: Der begynder at være efterspørgsel. Store fødevarevirksomheder ser det regenerative som en mulig løsning på deres egne bæredygtighedsmål. Ikke kun som storytelling, men som konkret dokumenterbar klimahandling. 

Et godt eksempel kommer fra Carlsberg, der for nylig – lige præcis under Folkemødet på Bornholm – lancerede den nye øl med navnet Grobund. En øl brygget på byg dyrket efter regenerative principper. En symbolsk handling? Næppe. Men et signal om, at selv de største aktører begynder at orientere sig mod dyrkningsformer, der gør noget godt for jorden. 

Kun begyndelsen 

Grobund er en engangsforestilling, som blev serveret på Folkemødet og Home of Carlsberg. Men det ændrer ikke på, at det for Carlsberg er en langsigtet strategi at forfølge den regenerative udvikling. Bryggeriet har allerede indkøbt 500 tons bygmalt svarende til 3 millioner liter øl, som rammer markedet i 2025, når den klassiske Carlsberg Pilsner får iblandet regenerativ bygmalt.  

Men det er kun begyndelsen, for ifølge Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark, er der indgået en aftale med producenterne Fuglsang, Viking Malt og DLG om levering af 14.800 tons bygmalt, der høstes i efteråret 2025 og vil blive leveret fra udgangen af 2025. Maltet ender med at blive til over 100 mio. liter øl i 2025 og 2026. Det svarer til ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt. 

Satsningen på det regenerationer skyldes ikke mindst, at de råvarer, som anvendes i Carlsberg Danmark, tegner sig for ca. 40 pct. af bryggeriets udledning, og med den regenerative indsats kan Carlsberg mindske den udledning samtidig med, at der bidrages til en bedre jordsundhed og øget biodiversitet.  

Carlsberg er langtfra alene om at satse på det regenerative. Også Coop understreger, at dagligvarekoncernen erkender et medansvar, når det gælder om, hvordan produkterne bliver frembragt, 

I Jyllands-Posten har Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, sagt følgende: 

– Vi er nødt til at genopbygge naturen og dens balancer. 

På nuværende tidspunkt er Coop dog ikke klar til at stramme skruen på samme måde som Carlsberg over for leverandørerne. Thomas Roland mener for nuværende, at der er brug for klar definitioner og mere viden om effekterne af landbrugsmetoden. 

Grøn Trepart – nyt håb eller nye byrder? 

I samme åndedrag som regenerative tiltag vinder frem, er Den Grønne Trepart landet som en markant milepæl. En historisk aftale mellem regering, landbrug og grønne organisationer, der skal sætte rammerne for, hvordan landbruget leverer på Danmarks klimamål. 

Men i virkelighedens marker er modtagelsen blandet. For hvad betyder det for den enkelte landmand? Er det et vendepunkt, der baner vej for fremtidens løsninger – eller er det endnu en byrde i rækken? Meningerne er delte. 

Her kan regenerativt landbrug potentielt spille en rolle. Hvis der kommer målrettede incitamenter – både økonomisk og rådgivningsmæssigt – kan det blive en seriøs vej frem. Ikke som erstatning for klassisk landbrug, men som et af flere ben under fremtidens produktion. 

Hos Spiras følges udviklingen tæt, og der arbejdes aktivt med dokumentation og videnopbygning omkring regenerative dyrkningsprincipper. For det skal ikke kun give grobund i jorden – men også i landmandens økonomi og beslutningskraft. 

Skål for jorden – og det, der spirer 

Regenerativt landbrug er næppe hele svaret på de udfordringer, dansk landbrug står overfor. Men det kan være en vigtig brik. Og Danmark har faktisk et rigtigt godt udgangspunkt: Mange af de centrale regenerative praksisser – som reduceret jordbearbejdning, dækafgrøder og alsidigt sædskifte – er allerede kendte og udbredte blandt danske landmænd. 

Det betyder, at springet til mere systematisk regenerativ drift ikke nødvendigvis kræver en revolution – men snarere en bevidst udvikling og styrkelse af metoder, som mange allerede arbejder med. 

Måske er det netop her, muligheden ligger: I at bygge videre på det, vi allerede gør godt. Og gøre det til en styrkeposition, både fagligt og forretningsmæssigt. 

Indtil videre kan vi i hvert fald skåle i en Grobund og glæde os over, at fremtidens landbrug ikke kun spirer i teorien – men også i praksis.