Energinet inviterer borgere til dialog om ny elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa#
Ny 400 kV-forbindelse skal styrke elnettet til den grønne omstilling – borgere opfordres til at give input og inviteres til dialogmøder i blandt andet Aabenraa, Haderslev, Kolding og Vejle.#
Energinet planlægger at etablere en ny og kraftigere 400 kV-luftledningsforbindelse på ca. 190 km mellem Aarhus og Aabenraa, suppleret af 270 km nedgravede 150 kV-kabler og nye højspændingsstationer. Den nuværende forbindelse fra 1970’erne er nedslidt og får mere end dobbelt kapacitet med den nye løsning, som er afgørende for at håndtere det voksende elforbrug.
Omkring 4.000 borgere, der bor tæt på de planlagte anlæg, er inviteret til otte dialogmøder i august og september. Første møde holdes i Aabenraa den 25. august. Her præsenteres forslag til placering af elmaster, kabler og stationer, og deltagerne kan stille spørgsmål og komme med forslag.
Af tekniske årsager kan kun op til 30 km af 400 kV-strækningen graves ned, mens resten etableres som luftledninger. Linjeføringen er tilrettelagt, så der tages størst muligt hensyn til boliger, natur og andre interesser.
Borgere kan sende skriftlige bemærkninger til Energinet frem til den 8. oktober 2025. Alle henvendelser vurderes, inden den endelige linjeføring offentliggøres i starten af 2026.
Anlægsarbejdet forventes at starte i 2028. De første nye forbindelser tages i brug i 2031, og de gamle master fjernes senest i 2036.
Dialogmøder om en ny elforbindelse mellem Aarhus og Aabenraa#
Alle møder starter kl. 19. For nærmere information og tilmelding til de enkelte møder klik på dem:
Aarhus Nord: 10. september 2025








