En innovativ eftermiddag om rapsdyrkning - i marken
Kom med til en spændende præsentation og markdemo om nye muligheder for at minimere brugen af pesticider i rapsproduktion.#
Spiras inviterer med støtte fra Miljøstyrelsen landmænd og andre interesserede til en spændende præsentation og markdemo om nye muligheder for at minimere brugen af pesticider i rapsproduktion.
Med stigende fokus på PFAS og beskyttelse af grundvand er det vigtigt at finde alternativer til vores måde at dyrke vinterraps. Vores store forsøg i vinterraps undersøger netop dette; hvordan man kan dyrke raps med lavere eller ingen pesticidforbrug.
Hvad kan du se?#
Rækkesprøjtning
: Glyphosat mellem rækkerne og bånddyse i rækkerne ved brug af ”aktuelt godkendte rapsmidler”.
Radrensning: Mellem rækkerne og med bånddyse, anvendelse af ”aktuelt godkendte rapsmidler”.
Præcisionssprøjtning: ARA fra Ecorobotix, hvor vi præcist vælger, hvad der skal sprøjtes.
Traditionel bredsprøjtning: Sammenligning af metoder.
Forskellen på raps etableret traditionelt (4 m Have grubber) og med 75 cm rækkeafstand (6 m Vaderstad Tempo).
Program#
13.00 Gennemgang af maskiner samt oplæg om projektet i maskinhuset.
13.30 Vi går i marken og ser på resultatet af de udførte behandlinger.
Mød Miljøstyrelsen samt dem, der har bidraget til forsøget om fremtidens rapsdyrkning.

Kontakt
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.





