– Det gode landmandskab må vi ikke bruge mere
Thomas Hansen driver landbrug ved Rødding, hvor markerne afvander til Knudedyb. Fra næste år har han udsigt til 30-40 procent mindre majs som følge af de skrappe krav til kvælstofreduktioner, konstaterer han i et video-interview med Spiras.
Thomas Hansen har altid lagt vægt på helheden i driften af sit landbrug på ejendommen Bjørnekær ved Rødding. Køerne, markbruget, et godt sædskifte og en korrekt tildeling af gødning skal hænge sammen.
Men fra næste år bliver det vanskeligere.
Hans marker afvander til Knudedyb, hvor kravene til kvælstofreduktioner er blandt de skrappeste i Danmark. For Thomas Hansen kan det betyde, at han skal reducere sit majsareal med 30-40 procent.
SE VIDEO
Markerne har meget forskellige retentioner, men ifølge Thomas Hansen er fordelene og fagligheden ved et godt sædskifte blevet fejet af bordet i den nye regulering.
– Nu er det kun kvælstof, der gælder. Det almindelige gode landmandskab må vi egentlig ikke bruge mere. Det kommer til at gøre ondt, siger han.
I stedet kan han blive tvunget til at lægge jord brak eller etablere ekstensivt græs. Og selv om der muligvis følger en kompensation med, frygter han, at den langt fra vil stå mål med bedriftens tab.
– Hvem skal betale? Det skal kun jeg, siger Thomas Hansen.
Hen over sommeren interviewer Spiras en række landmænd, hvis arealer alle afvander til Knudedyb. Med udgangspunkt i deres egne bedrifter fortæller de, hvad den nye regulering betyder i praksis.
Med videoserien sætter Spiras fokus på kvælstofaftalens konkrete konsekvenser og rejser spørgsmålet, om så vidtgående indgreb i landmændenes produktion og råderum hviler på et tilstrækkeligt solidt fagligt grundlag.
Se tidligere videoer
- Eigil Miang: Fagligheden forsvinder – det giver ingen mening
- Peter Hansen: Det er ikke den foderplan, jeg havde drømt om for mine køer
