Bedriftsbesøg på Skjoldgaarden – selvforsyning, energi og strategiske valg
Spiras inviterer til et fagligt bedriftsbesøg hos Kresten Bjerre på Landbruget Skjoldgaarden ved Gudbjerg. Her får du indblik i, hvordan en moderne bedrift arbejder med balancen mellem mark og stald – og hvordan selvforsyning, energi og strategi hænger tæt sammen i praksis.
Vi starter i marken ved Skovvej 6, hvor fokus er på planteavlen som fundament for produktionen. Herefter fortsætter vi på gården, hvor vi ser nærmere på den samlede bedrift, de strategiske valg og de muligheder, der ligger fremadrettet.
Program (cirkatider)
Kl. 16.00 – Marken som fundament
- Velkomst ved Kresten Bjerre og økonomirådgiver Bo Ellegaard, Spiras
- Selvforsyning med foder til slagtekalve og -kyllinger
- Gennemgang af afgrøder, herunder spinat som niche (ca. 100 ha), byg og rug
- AI i planteavlen – spotsprøjtning i praksis
v/planteavlskonsulent Anders Smedemand Musse, Spiras
Vi kører herefter til Skjoldgaarden (egen transport), hvor der er kaffe og lidt til ganen.
Kl. 17.00 – Bedriften og de strategiske valg
- Produktionsomfang i mark og stald samt samspillet mellem kyllinger og kalve
- Strategier for høj grad af selvforsyning og optimering af markbruget
- Selskabsdannelse – hvilke scenarier er relevante?
- Energi på bedriften: vind, sol, batterier og vand
v/Kresten Bjerre og afd.chef samt virksomhedsrådgiver Anders Andersen, Spiras
Kl. 18.00
Mulighed for at se sig omkring på gården og opleve slagtekalvene
Kl. 18.30
Sandwich samt øl/vand og mulighed for faglig sparring
Kl. 19.00
Tak for i dag
Arrangementet er målrettet landmænd, der ønsker faglig inspiration og konkrete perspektiver på udvikling af egen bedrift.
Vi håber, du har lyst til at kigge forbi et par timer.

Tilmelding
Tilmeld dig venligst senest 3. maj.







